Det er Earth Day i dag

Retro i både spil og outfit

Der var engang, hvor fjernsyn var noget, familier sparede op til igennem lang tid. Når man så omsider fik råd, ankom det i en håndsnedkereret kasse af ægte træ. Fjernsynet skulle være et pænt møbel – ikke bare en stor sort skærm, man hænger op på væggen.

Hvis I er til det retro-agtige – og i øvrigt elsker de klassiske videospil fra før årtusindeskiftet – vil I uden tvivl elske denne spritnye skærm. Den ikke kun viser gamle Atari og Nintendo games – den kører dem såmænd også.

Classic Console indeholder nemlig en lille Raspberry Pi computer og kan via sin software emulere en hel stribe af de gamle spilkonsoller. Fra Atari 2600, over Nintendo 64, SNES og NES til NeoGeo fra SNK, Genesis og de første PlayStations (PSX).

Speciel software får den flade LCD.skærm til at bue, som om der sad et klassisk billedrør inde bagved.

Det hele foregår via en en moderne LCD-skærm på 19 tommer, i det gamle 4:3 format og med en grafisk opløsning på 1.280 gange 1.024 punkter. Via en lille knap kan man bede displayet om at forvrænge og bue billedet lige som et billedrør i gamle dage.

Indpakningen af Classic Console er mahogni finer og med en imponerende stor volumenknap i massiv mahogni. Nyheden har både HDMI-stik og Bluetooth, så spillene enten kan overføres via kabel eller streames trådløst.

Op til fire Bluetooth controllere kan kobles på samtidig – og hvis man ønsker det – kan man som ekstra udstyr bestille to spilcontrollere i hårdt træ. De kan holde til mere end deres fætre i plastik, og de formidler en hel anden fornemmelse, når man har dem i hænderne.

Svenske Love Hultén fremstiller der skægge Classic Console i hånden og forlanger derfor forudbestilling. Prisen er høj – 2.799 USD eller ca. 18.900 kroner ekskl. moms og forsendelse….

Det kan man da kalde en volumen knap, der vil noget. Oven over sidder en stor fuldtone højttalere, som kan levere 5 watt til videospillenes lydside.

Både skærm og understel er håndlavet i ægte træsorter som f.eks. mahogni.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er Earth Day i dag