Earbuddies kan man deles om (aprilsnar)

Unge vil helst være single

Begrebet ”dating” er åbenbart under konstant forvandling.

For det første er den gået fra den gammeldags metode, hvor man inviterer en kvinde ud personligt, pr. brev eller pr. telefon – og nu via dating services på internet.

For det andet bruger unge ikke længere dating for at finde en partner til at være sammen med i længere tid. I dag går halvdelen efter et kort bekendtskab eller måske en ”one night stand”, fordi de foretrækker at leve som single.

(Infografik: Statista.com)

Det viser den årlige General Social Survey, som University of Chicago har foretaget blandt 2.348 unge amerikanere mellem 18 og 34 år.

Ifølge analysen foretrækker flere unge at leve alene end nogensinde før. 51 pct. for at være mere præcis. Kigger vi tilbage til 2004, var det kun hver tredje – 34 pct. I dét år toppede ønsket om at bo to sammen.

Set over en periode på 30 år svinger single-ønsket meget. I 1986 var det f.eks. 35 pct og ved årtusinde-skiftet 40 pct. Siden 2005 tallet vokset og vokset – med et lille fald i 2016.

Faste forhold og længe-varende romantik er åbenbart ikke trendy hos tidens unge. (Foto: Ana Francisconi / Unsplash)

Undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvorfor samfunds-udviklingen går den vej. Man kan heller ikke umiddelbart se, om single-tilhængerne rent faktisk lever alene med kortvarige dates som afveksling og underholdning, eller om det bare er noget, de drømmer om.

På den anden side stemmer tallene fint overens med andre amerikanske analyser. De siger således, at unge bliver gift senere end nogensinde før. De får børn i en senere alder. Og de dater længere, før de indgår et fast parforhold. Hvis de da nogensinde gør det. Mange ønsker slet ikke at få børn nu om dage.

Så går trenden dog den helt modsatte vej ifølge en helt fjerde undersøgelse, som det store internationale analyse institut YouGov har foretaget.

YouGov mener således, at halvdelen af de amerikanske, der bruger en dating app eller webside, er på udkig efter en fast partner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Earbuddies kan man deles om (aprilsnar)