Ekstrem laptop fra Lenovo

Stav dit eget navn i brands

Skrifttyper og fonte er en videnskab i sig selv. De fleste nøjes med at bruge de standard skrifter, der følger med deres pc eller Mac – og dér er udvalget allerede stort. Fra klassiske fonte, som man kan huske fra ældre aviser og bøger – til nye legesyge, hvor man godt kan se det digitale islæt.

Digital bureauet Hello Velocity i New York har moret sig med at skabe en skrift, hvor hvert bogstav er logoet fra et kendt firma.

Bureauet fortæller selv, at det har kreeret en ”tanke-provokerende internet oplevelse”, og at dets Brand New Roman font er et ”sindrigt statement i forbruger-samfundet”.

Her er artikel forfatterens fornavn skrevet i Brand New Roman skriften. Logoet fra Facebook og Microsoft Internet Explorer genkender jeg – ikke de to andre.

Well – jeg ville nu nødigt skulle læse en hel rapport, der var trykt med den nye skrift. Til gengæld må den være oplagt til små quizzer eller til undervisning på handelshøjskoler, design kurser eller reklameskolen.

Hello Velocity har placeret 76 firma-logoer i sit nye alfabet. Gad vide, hvor mange man kan genkende. En stor del af bogstaver og tegn kommer nemlig fra amerikanske firmaer – og de er ikke alle lige kendte på vores breddegrader.

Man kan downloade Brand New Roman alfabetet gratis her, ligesom man kan installere det som plug-ins til Firefox eller Chrome browserne.

Jeg kunne dog godt forestille mig, at man skal gøre det meget snart. Det er jo ikke sikkert, at de firmaer, som logoerne tilhører, er begejstret for at optræde i et alfabet – og derfor pudser en advokat på Hello Velocity….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstrem laptop fra Lenovo