E-boks scorer point internationalt

iPhone i kirketårnet

Hvis I tilfældigvis skulle komme forbi Luzern i Schweiz i disse dage, skal I ikke undre jer over velkendte toner i luften. De kommer hvert kvarter og kan høres over det meste af byen, fordi de udsendes fra klokketårnet i det lokale Sankt Peters kapel.

Den for mange meget let genkendelige melodi kommer nemlig fra ringetonerne på en Apple iPhone. Den har overtaget arbejdet fra de kirkens normale store klokker af metal, mens de er til reparation her i juli måned.

Ideen til at hyre en iPhone som erstatning for den sædvanlige klokke-ringning fik lederne i den lokale katolske kirke, da man drøftede mulighederne med studerende fra Luzerns University of Applies Science.

Her overvejede man bl.a. at bruge en digital optagelse af de normale klokker og lægge dem på en laptop, som afspillede lydklippet med passende mellemrum.

Nu bruges iPhone også til at ringe tids-beskeder fra den højeste myndighed oppe i himlen. (Foto: Marc-André Julien / Unsplash)

Forslaget med en ringetone fra en mobil blev først opfattet som en joke, men endte til sidst med at blive en realitet i kapellet, der er den ældste kirke i Luzern.

”Vi troede, at det var en mobiltelefon med en meget stor højttaler, der ringede. Men så viser det sig, at det var Gud, der var i mobilen,” fortæller en turist til den engelske tv-station BBC.

Universitets idemagere forklarer, at mennesker i dag forbinder alt med deres mobiltelefon. Vi kommunikerer med den, når vi er alene. Vi holder kontakt med andre via den. Vi spørger den om råd. Alle de ting forbinder vi også med Gud.

Ringetonerne i Skt. Peter’s Kapel er dog ikke en permanent foreteelse. Efter planen skal de normale klokker overtage arbejdet igen fra den 1. august….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

E-boks scorer point internationalt