David Letterman er tilbage

007 vil elske Acton Ace

At optage video præcis, som ens øjne ser verden, har i mange år været et af menneskets store drømme – og den er forsøgt realiseret rigtigt mange gange.

De nye Ace Eyewear briller fra Acton må være noget af det nærmeste til drømmen. Brille-stellet indeholder nemlig både videokamera, mikrofon og trådløs kommunikation, så man kan videre-katapultere sine syns-indtryk direkte til f.eks. de sociale medier.

Det bedste ved Ace brillerne er, at man har begge sine hænder fri hele tiden. Man skal ikke gemme sig bag et kamera eller en smartphone for at tage fotos eller video – også ”live”.

Udløser knappen sidder diskret i toppen af brille-stellet. Man skal bare rette lidt på sine solbriller, før optagelser kan tændes eller stoppes.

Acton producerer normalt skateboards, og her har kunderne længe haft på ønskesedlen at få et lille action kamera, der kan optage video af de ofte halsbrækkende tricks, som mestre på rullebrættet leverer.

Meget klogt af Acton har man så ikke bare lavet et par store ”goggles” i streetwear stil, men pakket sin teknologi ind i et par helt almindelige solbriller, der kan bruges af et meget større og bredere publikum.

Brillerne har samme design, som vi kender fra den legendariske  ”Blues Brothers” film. De indeholder deres egen mikroprocessor med to kerner og 4 GB lager til de billeder, man ikke direkte sender trådløst videre via Bluetooth til sin smartphone, tablet eller laptop.

Video-billederne er ”kun” i HD kvalitet, men til gengæld kan man optage i 90 minutter, inden hukommelsen skal tømmes. Sender man ”live” på Facebook, er kapaciteten 40 minutter.

Det er ganske imponerende for et par briller, der ikke vejer mere end 57 gram. Med i den vægt er et batteri i stellet, der kan holde Ace Eyewear tændt i op til 80 timer.

Brillerne er desuden vand- og støvtætte efter IP65 specifikationerne og fremstillet i et kunststof, som godt kan tåle at blive brugt. Både indendørs og udendørs.

Med Ace Eyewear kaster Acton sig ud i et marked, som aldrig rigtig er blevet ”tændt”. Lidt i stil med smartwatches, der først slået rigtigt an to år efter deres fremkomst.

Google fik aldrig succes med sine meget omtalte briller og lukkede hurtigt fabrikationen. Siden har Snapchat forsøgt med sine Snap Spectacles med kamera i, men også de har været en fiasko.

Forhåbentligt overlever Acton med sit mere diskrete design og en langt større alsidighed. Brillerne fungerer nemlig både som fotokamera og video-optager, der kan streame ”live” til Facebook, Instagram eller YouTube. Man skal blot have en smartphone på sig med Actons gratis app – så kan tv-transmissionen begynde online.

I den sammenhæng var Snaps flashy briller langt mere begrænsede. De kunne kun bruges på det sociale medie Snapchat – og kun til korte videoer på 15-20 sekunder. Her er Ace Eyewear langt mere anvendelig med sit vid-vinkel objektiv på 120 grader.

James Bond vil sikkert elske de nye Ace briller med 8 megapixel billed sensor, for de passer fint til både en sort smoking, et par badebukser ved stranden som til skidragten i afterski baren.

Brillerne kan i øjeblikket forudbestilles til en pris af kun 99 USD – det er ca. 620 kroner. Når de kommer til salg i butikkerne til foråret, vil de koste det dobbelte….

https://www.youtube.com/watch?v=-7mJSxQ_CNA%20

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

David Letterman er tilbage