Ny OnePlus vises om en uge

Lithium er det nye guld

Nu har vi i årtier kigget med misundelse på den arabiske halvø og været lidt nervøse for, hvor stor magt verdens største olieland Saudi Arabien kunne få på grund af sit ”sorte guld.”

Inden længe skal vi måske vende blikket til et helt andet sted på jorden -og i øvrigt glemme alt om olie. Fremtidens vigtigste råstof kan meget vel blive lithium – og det findes primært i Sydamerika.

Derfor kan Chile, som de fleste af os kender fra god rødvin, nemt ende med at have samme status inden for lithium, som Saudi Arabien i dag har med sine olie reserver.

Vi bærer rundt på tre gram lithium i vores smartphones batteri.

Lithium er en uundværlig del af moderne batterier, som vi bruger i alt fra smartphones, over laptops til elbiler. Forskere arbejder med andre metaller til batterier, men foreløbigt er Li-ion det alt dominerende råstof i en verden, hvor benzin, diesel og dermed olie er hastigt på vej til at blive afløst af eldrift på gader og vej

Med 14.300 tons er Australien den i øjeblikket største producent af lithium, der er et lettere sølvskinnende og meget let metal – og grundstof med forkortelsen Li. Langt de største reserver, man har fundet indtil videre, ligger imidlertid i Chile.

USA har også lithium, men holder hemmeligt hvor meget. Metallet er hemmelig stemplet af strategiske grunde – ligesom størrelsen på guldreserver og til dels også olien i USA’s undergrund.

De seneste kendte tal fra USA taler om en produktion på 870 tons i 2013. Nyere angivelser offentliggøres ikke, men mængden er formentlig meget større i dag. Ligesom anvendelsen af Li-ion batterier, der er meget mere udbredte i 2017 end for fire år siden.

Der er mange gætterier om USA’s lithium reserver. De højeste bud lyder på 38.000 tons, hvilket vil gøre amerikanerne til den største leverandør af råstoffet til batterier. En magt-position, som Donald Trump og USA’s industri næppe har noget imod. For så kan Det Hvide Hus styre lithium handelen lige så suverænt, som Saudi Arabien har domineret olie-industrien i de senere årtier.

Moderne elbiler indeholder mellem 10 og 40 kilo lithium i deres batterier.

Lithium er et af de letteste metaller, man kender. Det er blødt og let at forme, men samtidig bryder lithium let i brand. Det er derfor, at de amerikanske luftfarts-myndigheder helst vil have gadgets med lithium batterier forbudt på alle passagerfly – i hvert fald i flyenes lastrum.

Men hvor meget er der egentlig brug for lithium?

Well – i et typisk smartphone batterier ligger 3 gram lithium. I en laptop finder man 30 gram, mens et batteri til en elbil indeholder mindst 10 kilo. Med andre ord skal der kun bygges 100 elbiler for at nå et forbrug på en ton lithium. Kører man i Tesla, går det endnu sdtærkere. Nogle af Teslas bilbatterier rummer 40 kilo lithium….

Lithium metallet ser ikke ud af meget i rå form. Det er blødt og meget let, men bryder desværre let i brand,

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny OnePlus vises om en uge