Hvad med et verdensur på armen?

Aero elknallert kan foldes sammen

Den ligner egentlig et legetøj til børn. Det er den nok også – til voksne børn.

Den nye franske Weebot Aero Smart E-Bike må være det helt rigtige til by-mennesker, der aldrig kan finde en p-plads. Eller til pendlere, der vil køre behageligt på to hjul den sidste kilometer fra s-togs stationen og til kontoret.

Når man så er vel ankommet, klapper man såmænd bare sin Aero sammen, bærer den ind og stiller den i garderoben.

Mens Aero så står der, sætter man den i en stikkontakt, så cyklen – eller elknallerten – er frisk og klar nogle timer efter. Med fuldt opladet batteri.

Aero har samtidig en størrelse, så den nemt kan lægges i bagagerummet på en bil. Den klappes op og i på 10 sekunder – uden at man får olie eller smuds på fingre og tøj.

OK – Aero skal nok ikke bruges til at køre om kap med racercyklerne på cykelstien. Ikke fordi den lille franske nyhed er en sinke. Slet ikke. Men det er ligesom ikke stilen for Aero. Den er chic og elegant – og ikke spor aggressiv.

Aero kører på små 12 tommers hjul – samme størrelse som en LP-plade. Den har dobbelte skivebremser og skyder en topfart på 35 km i timen. Rækkevidden er 70 kilometer på en opladning.

På styret sidder et digitalt display bag vandtæt glas, hvor man kan følge sin hastighed, kørt antal kilometer og batteri tilstand. Desuden er der et praktisk håndtag til at bære maskinen med.

Weebot producerer nyheden i tre modeller – Aero, Aero Plus og Aero S. Forskellen ligger i batteriets størrelse og bikens topfart. Den mindste Aero må således nøjes med at køre 25 km i timen på toppen.

Lige nu kan man forudbestille Aero via iværksætter portalen Indiegogo. En Aero Plus koster 849 USD – ca.   5.800 kroner, mens man må af med 949 USD (6.500 kr) for den hurtigere S-udgave. Levering vil ske til august….

http://https://www.youtube.com/watch?v=AkXBNlRIuoE

Elmotor og dobbelte skive bremser sidder på Aeros baghul.

Aero kan foldes sammen eller op på kun 10 sekunder.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med et verdensur på armen?