Trusserne beskytter mod stråler

UPS flyver droner fra kurér bilerne

Adskillige pakkepost leverandører verden over – både private og statslige – eksperimenterer med droner som supplement til det menneskelige postbud.

Pizzakæder prøvekører samtidig droner og små robotter, der leverer madvarerne direkte til døren hos kunden – og flere restauranter har vist, hvordan robotter kan tage imod ordrer fra gæsterne, mens droner flyver bestillingen hen til deres bord.

Fremtidsmusik – ja. Men nok ikke særligt længe.

Heller ikke hos det globale pakkepost og kurér firma UPS. Her arbejder man nu med et koncept, hvor eldrevne lastbiler og droner arbejder sammen.

UPS idé er, at dronen kan overtage de leveringer, der kræver meget tid for chaufføren. Det kan f.eks. være pakker til modtagere, der bor på landet, lidt fjernt fra asfaltveje eller måske på en lille ø, som kun svært kan nås med en lastvogn.

UPS-chaufføren kan så koncentrere sig om de kunder, han kan servicere direkte fra sin brune kassevogn. Med andre ord skærer dronen ikke i antal medarbejdere. De hjælper dem med at gøre arbejdet med effektivt, og pakker når frem til modtagerne hurtigere.

Droner letter normalt fra faste pladser, mens hos UPS vil man skabe små mobile ”lufthavne” på taget af lastbilerne.

Dronen ”fodres” via en lem i loftet, og den kan bære pakker op til 4,5 kilo. Opladning af dronens batteri foregår, mens den står parkeret på taget.

Dronen programmeres trådløst fra en smartphone app hos UPS chaufføren, så den ved, hvor den skal flyve hen. Imens kan chaufføren overvåge leveringen via en skærm i lastvognen.

 

UPS prøvekører sin kombination af en el- eller hybrid-drevet lastbil og den otte-motorers HorseFly drone fra amerikanske Workhorse i den lille by Lithia i Florida.

Viser test perioden sig at blive en succes, ser UPS store penge i at anvende den nye teknologi:

Kan man forkorte en chaufførs rute med bare halvanden kilometer om dagen, vil UPS kunne spare 50 millioner USD om året.

Dertil kommer, at UPS ved at omstille sine tusinder af lastvogne fra diesel til el og hybrid drift vil yde et markant bidrag til mindre forurening….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trusserne beskytter mod stråler