Hvem er størst i skyen?

Beoplay H4 er elegancen selv

Beoplay H4 er den nyeste trådløse hovedtelefon fra Bang & Olufsen. Den skal levere en åben og ren lydgengivelse, og den kan spille musikken i 19 timer på en opladning.

H4 er en såkaldt ”over-the-ear” type, hvilket vil sige, at hovedtelefonens puder omkranser hele øret, når man har dem på.

Det stiller store krav til bærekomforten, hvorfor B&O har udstyret både puder og hovedbøjle med det fineste bløde lammeskind.

Samtidig indeholder den indre del af ørepuderne såkaldt ”memory skum”, der husker sin brugers øreform og foretrukne placering af hovedtelefonen.

Som altid hos B&O er nyheden meget elegant med klare linier og nærmest minimalistisk i designet. Typisk for lydfolkene i Struer er anvendelsen af aluminium og kærlighed til detaljen:

Således er ledningen mellem de to ørekopper spundet i tekstil, mens B&O logoet er laser-graveret i aluminiummet i samme farve, som lammeskindet på hovedtelefonen har.

Beoplay H4 betjenes via tre knapper – til volumen, afspilning og til at tage telefonen. Hovedtelefonerne kan selvfølgelig også fungere som en håndfri telefon. I dag går alle jo rundt med en smartphone.

Det tager 2,5 timer at lade H4’s batteri op, og skulle man være løbet tør, er et ikke noget problem. Så skal man blot bruge Beoplay H4 med kabel. Så kan musikken fortsætte.

De nye B&O hovedtelefoner koster 2.299 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er størst i skyen?