Så afhængig kan du blive af din telefon

Disse bukser er både varme og kolde

Når man går rundt i cowboy bukser her i vinter månederne, vil mange nok ønske, at de var lidt varmere. Især, hvis man har de tynde typer jeans.

Omvendt – skulle man bo under varmere himmelstrøg, går man slet ikke i lange jeans. De er for varme. I stedet bærer man shorts eller tynde kjoler. Alt efter om man er kvinde eller mand.

Måske det dilemma snart er løst. Det japanske tøjmærke Kojima er nemlig begyndt at fremstille jeans med indbygget air conditioning. De er lune i kulde og kølige i heden.

Hemmeligheden er, at Kojimas bukser er dyppet i et high tech materiale, som NASA i sin tid opfandt til astronauternes rumdragter.

Den såkaldte ”Outlast” belægning beskytter astronauterne mod de ekstreme temperatur svingninger, de kan blive udsat for, når de er på rumfærd langt fra jordens beskyttende atmosfære.

Outlast ”thermocules” indsys i jeans materialet, hvor de reelt set skaber et lille ”mikro kosmos” i bukserne:

Materialet kan f.eks. absorbere og lagre varme, som kroppen har genereret overskud af. Varmen slippes så fri, når jeans bæreren begynder at fryse.

Outlast Thermocules forhindrer også varme i at passere gennem stoffet: Når der så er mindre varme fanget mellem bukser og ben, vil bæreren svede mindre, hvis han eller hun færdes i stærk sol. En slags integreret air condition.

Er jeans med air con et rent reklame trick?

Det kan man aldrig udelukke – og slet ikke når et nyt produkt udelukkende markedsføres via internet.

Omvendt er det et faktum, at Outlast Thermocules er udviklet af et seriøst foretagende som NASA og anvendes af USA’s astronauter. Det burde tale for seriøsiteten.

I hvert fald præsenteres de nye Kojima Denim Genes lige nu på iværksætter portalen, hvor japanerne vil indsamle kapital til en international masse produktion af bukserne.

Lyder de interessante, kan man forudbestille et par formedelst 129 USD – ca. 900 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så afhængig kan du blive af din telefon