Samsungs topmobiler forsinkes en måned

Lad mobilen læse godnat historien

Denne sjove nye gadget er nok mest til læsere med små børn, men i princippet kan Moonlite bruges af alle, der gerne vil gøre sine historier mere farverige og spændende.

Moonlite Bedtime Story Projector er en dims, man placerer på toppen af sin smartphone og indstiller, så telefonens flash kan udnyttes som projektor.

Ideen er, at f.eks. forældre fortæller god nat historien – måske læst op fra smartphone skærmen – og samtidig bruger Moonlite projektoren til at sende tilhørende billeder op på væggen eller loftet.

Med Moonlite følger en styre-app og små skiver. De indeholder hver et antal billeder og tegninger, som passer til en historie, man har valgt at lulle sit barn i søvn med.

Billedkvaliteten er Full HD, og man kan også få en lydkulisse med fra mobilens højttaler, når man f.eks. læser ”Rødhætte og ulven”.

Moonlite er opfundet af en mor til tre, som mente, at traditionelle eventyrbøger på papir ikke længere var nok i disse digitale tider. Hun ville bygge bro mellem god gammeldags historie fortælling og moderne smartphones.

Brugerne downloader nye historier fra internet og køber tilhørende billedskiver fra Moonlites hjemmeside. Det er såmænd hele forretnings modellen.

Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at teknologien også vil kunne bruges til andre – og mere voksne – formål. Måske er Moonlite fremtidens bærbare projektor til præsentationer, hvor man har sin tekst stående på skærmen og de tilhørende slides blæst op på væggen.

Moonlite kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 30 USD eller ca. 210 kroner for projektor, app og de to første historie-hjul….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsungs topmobiler forsinkes en måned