Da webben trådte sine børnesko

PowerRay er lystfiskerens nye legetøj

Jeg vil jo synes, at det er lidt snyd. Eller i det mindste forsvinder noget af det sportslige og spændende element, når man er ude med snøren.

Omvendt kunne jeg sagtens forestille mig, at den nye PowerRay Submersible Fishfinder Drone kunne blive et hit hos lystfiskere, der altid har det nyeste gear på sig. Også det elektroniske.

PowerRay er verdens første undervands drone, der kan tjekke, om der er fisk, hvor lystfiskeren har placeret sig. Og hvis ja – kan lokke fiskene hen mod krogene ved hjælp af en lampe.

Selvfølgelig kan PowerRay også bruges af andre end dovne lystfiskere, der ikke har tålmodighed til at vente på, at fisk bider på deres agn.

Man kan f.eks. også sætte PowerRay til at måle vandets temperatur i forskellige dybder, tjekke vanddybden, tegne et billede af bundforholdene eller give et bud på udbredelsen af fiskearter i det vandområde,drone er nedsænket i.

PowerRay kommer sågar med to typer undervands lys. Det ene kan bruges til at lokke nysgerrige fisk frem. Det andet giver lys til foto- og video-optagelser under vand.

Endelig kan man forbinde robotten til et sæt Virtual Reality briller, der sammen med en tilknyttet app på en tablet, laptop eller en kraftig smartphone kan give lystfiskeren en helt ny og fantastisk billed oplevelse af livet under vandets overflade.

Dronen kan dykke med til 30 meters dybde og 40 meter væk fra fiskeren, der sidder med kabel fjernstyringen og f.eks. en tablet til at se billederne på. Trådløs fungerer desværre ikke under vand.

PowerRay er udstyret med et 4K video kamera, så man kan optage billeder i høj kvalitet under vand. Ikke kun til at kigge den fisk i øjnene, som man vil fange et øjeblik ikke. Men også til f.eks. forskning, undervisning eller farvands overvågning.

Kameraet kan streame video i Full HD kvalitet via sin indbyggede 12 megapixel billed sensor. Optagelserne kan enten sendes direkte op til en smartphone eller tablet hos fiskeren – eller de kan lagres i dronens 32 GB lager.

PowerVision, der producerer undervands robotten, ser PowerRay som den store fremtid for lystfiskere. Både for dem, der fisker fra båd, fra søbredden eller har boret hul i isen og fisker derfra.

Desværre har PowerVision ikke oplyst noget om pris. Kun at dronen bliver markedsført fra senere på foråret. Vær dog sikker på, at den ikke bliver helt billig….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da webben trådte sine børnesko