Nyt stereo anlæg i 1970’er stil

Telefon i hånd eller om armen?

På det seneste har der været lidt tyst omkring fleksible og bøjelige displays, der ville gøre det muligt at tænke i helt ny baner for mobiltelefon design.

For et år siden viste flere af industriens store – Samsung og LG i spidsen – elegante og spændende koncepter, der lignede alt andet end en traditionel smartphone.

I år ser amerikanske Royole ud til at være ene om at være kreativ.

royole-flexphone-2

I hvert fald er Royoles FlexPhone noget af de nærmeste, vi hidtil er kommet til en helt anderledes smartphone, som allerede kan sættes i storproduktion om et par måneder.

Forklaringen er, at Royole har patent på sin egen teknologi til at fremstille bøjelige displays med. Så det relativt lille amerikanske firma kan selv bestemme, hvornår den skal rulles ud – sådan helt bogstaveligt.

Det specielle ved Royole FlexPhone er dels, at skærmen i AMOLED materiale er ekstremt tynd – kun 0,01 mm. Del , at man ved tryk på enkelt knap på siden af telefonen kan bede displayet være helt fladt og stift som på en almindelig smartphone. Trykker man så igen på knappen, kan telefonen f.eks. rulles sammen til et armbånd.

royole-flexphone-3

Royole udnytter de to”tilstande” til at give sin Flexphone forskellige opgaver. I flad udgave har den helt samme funktioner som de fleste andre mobiltelefoner. I sammenrullet version skifter den så til at fungere som et motions armbånd med måling af puls, hjerterytme, kropstemperatur, stress niveau, antal vandrede skridt, forbrændte kalorier osv.

Royole Flexphone er kun fem millimeter tyk og vejer omkring 100 gram. Den arbejder med Android styresystemet og kan selvfølgelig bruges til at tale telefon i – uanset om den er rullet sammen eller fladet ud.

Royole bruger årets første store gadget udstilling – CES Show i Las Vegas – som prøveballon for publikums interesse i en fleksibel telefon. Bruger man den konstante kø foran Royoles lille stand som målestok, må behovet være stort.

Lad os se i de kommende måneder, om den smarte telefon kommer på markedet – og til hvilken pris….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt stereo anlæg i 1970’er stil