Bio er en anderledes højttaler

Kan I leve uden jeres mobil?

Har du nogensinde taget dig selv i at være lidt nervøs, når du ikke har din smartphone ved hånden. Når du måske har glemt den derhjemme, eller den er løbet tør for batteri?

Så går du rundt og er urolig over, hvem der måske har sendt en vigtig email til dig, en sms, kommenteret dit seneste Facebook indlæg ? eller måske har prøvet at ringe.

Den følelse, du så har, er ?angsten for at være skilt fra sin smartphone?. Også kaldet ?nomofobi?.

Ifølge kinesiske forskere er nomofobi et voldsomt stigende problem i vores moderne samfund. Simpelthen fordi mange mennesker betragter mobiltelefonen som en del af deres personlige identitet:

?Efterhånden som smartphones indeholder en stadig større andel af vores personlige erindringer, flytter brugerne en større del af deres identitet over på mobilen,? forklarer Dr. Ki Joon Kim fra City University i Hong Kong:

?Når mennesker opfatter smartphones som deres udvidede jeg, bliver de hurtigt meget afhængige af deres telefon. Det er første skridt til nomofobi, hvor folk har det dårligt, når de ikke er tæt på deres mobil,? fortsætter han.

 

Sociale medier kan have en stor betydning i den udvikling: Vi har nemlig svært ved at undvære regelmæssige updates fra venner, familier, kolleger, læse nyheder osv. Alle disse ting foregår i dag på smartphone og knap så meget pr. pc eller ved personlig kontakt face-to-face.

Har du ikke mobiltelefonen ved hånden, betyder det for mange, at de ikke kan kommunikere med andre. De kan ikke holde sig orienteret om, hvad der sker i deres omgangskreds ? og hvad måske er værre ? de kan ikke indvie andre i, hvad de selv går og tænker og laver.

Dr. Ki er bekymret for, at problemer vil vokse yderligere, efterhånden som sociale medier bliver mere og mere skræddersyet til den enkelte brugers behov, aktiviteter og interesser.

Det er en trend, vi tydeligt ser på Facebook, Twitter og Instagram, hvor indholdet på skærmen bygger på, hvad man tidligere har klikket på, vist interesse for og reageret på.

Dr. Kims forsknings-resultater blev forleden offentliggjort i fagmediet ?Cyberpsychology, Behavior and Social Networking?.?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bio er en anderledes højttaler