København nummer 4 i cykler

Kardashian designer øretelefoner

(Foto: Beats /Apple)

Den amerikanske Kardashian familie er nok det bedste eksempel i verden på, hvordan man kan tjene milliarder på reality tv og sociale medier.

Ekstra-vagante er Kardashian søstrene plus mor også blevet med tiden:

Den mest kendte af dem alle – Kim Kardashian – har f.eks. lige ladet sin store Lamborghini Urus SUV beklæde med hvidt Skims stof til undertøjs for kvinder. Pris 73.000 dollars eller ca.   kroner.

(Foto: Beats /Apple)

Knap så kostbar – i hvert fald ikke for slutbrugerne – er resultaterne af Kim Kardashians seneste samarbejde med Apples datterselskab Beats.

De har ladet reality tv stjernen lægge tre nye hudfarve kulører på de velkendte Beat Fit Pro øretelefoner.

Ideen er, at øretelefonerne skal se i mindre grad skal lige elektronik, man har i ørerne, men snarere et smykke eller kosmetik.

(Foto: Beats /Apple)

Det lyder egentlig ikke som en tosset idé, og der er uden tvivl mange kvinder, som vil elske de nye Beats x Kim øretelefoner i farverne Moon – den lyste tone, Dune (medium) eller Earth – den mørkeste variant.

Rent funktionelt er Kardashian udgaverne identiske med de normale Beats Fit Pro. De er på mange måder mere behagelige at have i ørerne end Apples egne AirPods bestsellere, men som alle andre Beats produkter er de præget af en stærk bas.

Beats Fit Pro har et aktivt støjreduktions-system (ANC). De bygger på Apples H1 chip, der integrerer dem med alle andre Apple produkter. Dog fungerer Fit Pro også fint med Android telefoner via Beats app’en i Googles Play Store.

Inkarnerede Apple fans vil nok mene, at Beats Fit Pro mangler det Apple-typiske design. Desuden må man undvære trådløs opladning som på AirPods Pro.

Desværre for danske Kim Kardashian fans bliver de nye hudfarvede øretelefoner ikke helt nemme at få tag i. Dels fremstilles de kun i et limiteret antal. Dels er salgskanalerne ret få.

Når Beats x Kim modellerne kommer på gaden den 16. august, bliver det via Apples online store i USA, Storbritannien, Canda, Tyskland, Frankrig og Japan.

Dagen efter kan de beskues og afprøves i kun 10 Apple Stores verden over plus i udvalgte modekæder og stormagasiner som Selfridges i London. Desuden skal Amazon sælge dem online i USA og WeChat i Kina.

Prisen er den samme som for normale Beats Fit Pro øretelefoner – nemlig 200 dollars eller knap 1.500 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

København nummer 4 i cykler