Smart måde at måle højden på

Hver fjerde lytter til pirat-musik

(Foto: Omar Medina Films / Pixabay)

Mens markedet for video-streaming ser ud til at være mættet, og Netflix for første gang har registreret en stor nedgang i abonnementer, var 2021 var et grigtig godt år for musik-industrien. Omsætningen gik frem med 18,5 procent og nåede 25,9 milliarder dollars eller ca. 182 milliarder kroner på verdensbasis.

To af tre indtjente kroner – 65 procent – stammer fra musik-streaming. Flere og flere betaler abonnement for streaming. 80 millioner nye sidste år, så det totale tal nu er på oppe 523 millioner.

Alligevel er pirateri og ulovlig kopiering fortsat meget udbredt i verdens største musik-markeder.. 30 procent af forbrugerne i verden lyttede sidste år til musik, der overtrådte copyright rettighederne.

Alle disse tal stammer fra den netop offentliggjorte årsrapport for 2021 fra den internationale pladebranches organisation IFPI.

Musik-udvikling igennem de seneste 20 år fra de analoge formater til streaming i dag. (Infografik: Statista.com).

Den konstaterer, at det aldrig har været billigere og lettere at lytte til musik. Det forhindrer dog ikke millioner af mennesker i at begå ”stream-ripping”, hvor streamet indhold downloades, så det er tilgængeligt offline.

Ifølge IFPI er ”stream-ripping” i dag den mest almindelige form for ophavsrets-brud i musik nu om dage. 38 procent af dem, der gør det, er mellem 16 og 24 år.

Ellers er der mestendels smil og glæde at finde hos IFPI. Den globale musik-industri er nemlig vokset for syvende år i træk efter næsten to årtiers konstante nedtur.

Udviklingen af betalende abonnenter af streaming-services som f.eks. Spotify eller Apple Music er steget endnu stærkere: I 2010 var der kun otte millioner af dem i verden. I 2016 blev milepælen 100 millioner passeret, og i 2021 nåede tallet over en halv milliard.

Pirat-kopiering er stadig en stor procentdel af musikken. (Infografik: Statista.com)

Ser man sådan lidt mere teoretisk på tallene og trenden, vil man opdage, at overgangen fra analog til digital musik-udbredelse både har været skyld i musik-branchens nedtur – og stoppet den.

Efter de gyldne år med CD’en, der katapulterede den globale musik-omsætning til helt nye højder i 1990’erne, ramte ankomsten af MP3 og fildeling musik-branchen som et jordskælv.

Mellem 2001 og 2010 styrtdykkede salget af fysiske musik-enheder med over 60 procent. I samme periode voksede omsætningen i digital musik fra nul til fire milliarder dollars, hvilket var langt fra nok til at vælte CD-skiven af pinden.

Det skete til gengæld med streaming. Da musik-industrien først modvilligt havde accepteret den nye måde at lytte til musik på, vendte lykken igen, og omsætningen voksede.

IFPI fortæller, at musik-branchen ramte bunden i 2014, hvor omsætningen kun var 14,2 milliarder dollars på verdensbasis. Det var den ringeste indtjening i 20 år og 10 milliarder lavere end 15 år tidligere, hvor salget af cd-skiver toppede med 24 milliarder dollars….

Udviklingen i antallet af betalte abonnenter til musik-streaming. (Infografik: Statista.com)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart måde at måle højden på