Xiaomi 12 kommer 28. december

Boeing og Airbus vil stoppe 5G

(Foto: Jan Huber / Unsplash)

5G er blevet et hot emne i amerikansk luftfart, efter at flere store flyselskaber har advaret om, at de kan blive nødt til at aflyse afgange på grund af forstyrrelser fra nye mobiltelefoner og master.

De amerikanske luftfarts-myndigheder FAA støtter flyselskaberne, og nu blander Boeing og Airbus sig i diskussionen.

De to konkurrerende flyfabrikanter har sendt et fælles brev til USA’s transport-minister Pete Buttigieg, hvor de be’r om at få udsat udrulningen af det såkaldte C-band 5G.

Problemet ligger i, at de nye 5G mobilnet ligger på frekvenser tæt på dem, som passagerflys radar-styrede højdemålere benytter.

Flyselskaber og fabrikanterne frygter, at de to frekvensbånd kan forstyrre hinanden med interferenser. Det kan så betyde, at piloter må slukke deres højdemålere og foretage starter og landinger manuelt. Resultater vil være forsinkelser og i værste fald aflysninger.

Mon 5G telefoner ender med at blive et så stort problem, at de skal slukkes i både fly og i lufthavne? (Foto: Pixundfertig / Pixabay)

Leifshows’ søsterblog Trends & Travel skrev forleden dag i detaljer om de amerikanske flyselskabers advarsler – se artiklen her.

Det nye er, at Boeing og Airbus er begyndt at blande sig – og at der er sat tal på, hvad en slukning af 5G mobilnet i og omkring lufthavne vil koste de amerikanske teleselskaber.

Verizon og AT&T har indtil videre investeret over 68 milliarder dollars – ca.    mia. kroner – på at udbygge et 5G mobilnet i C-båndet med frekvenser mellem 3,7 og 3,98 GHz.

Teleselskaberne benytter også et lavere frekvensbånd til deres 5G netværk, men det byder ikke på hastigheder meget over 4G-

Det rigtigt hurtige 5G bruger mmWave teknologi ved frekvenser på 6 GHz og derover. Det giver mulighed for data-transmissioner på flere gigabit i sekundet, men kun over korte afstande.

Radar-styrede højdemålere bruger piloter især under landinger i dårligt vejr og med begrænset sigt. (Foto: Sebastian Grochowicz / Unsplash)

Det omstridte C-bånd synes at være det perfekte kompromis. Hastighederne er fine, rækkevidden ok, og det fungerer også indendørs i lukkede bygninger.

Det store problem ligger i, at USA’s trafikfly bruger frekvenser på mellem 4,2 og 4,4 GHz til deres computer-styrede højdemålere.

Teleselskaberne reagerede straks på flyselskabernes protester ved at skubbe udrulningen af 5G i og omkring lufthavne. Desuden foreslog de at dæmpe mobilmasternes output, så sandsynligheden for interferenser er minimale.

Alligevel fortsætter flyselskaber og lufthavns-myndigheder at advare om, at flyafgange i mindst 40 store lufthavne i USA kan blive påvirket fra efter nytår, når 5G nettene bliver tændt.

At Airbus og Boeing nu blander sig, kan gøre det hele til et storpolitisk problem, der sikkert kan smitte over til europæiske lufthavne inden længe.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skriver de to flyfabrikanter bl.a. i deres brev til den amerikanske transport-minister, at ”5G interferenser kan påvirke flyenes sikkerhed alvorligt. Udrulningen af 5G kan have en enorm indvirkning på luftfarten”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi 12 kommer 28. december