Office 2021 kommer 5. oktober

Xiaomi laver kloge briller

(Foto: Xiaomi)

Et af de oplagte områder af high-tech, som mærkelig nok aldrig er blevet til en succes, er ”smarte” briller. Tilløbene har ellers været mange, og markedets store har været med – og alligevel…

Indtil videre må vi nøjes med smartphones, smarte ure, smarte termostater og snart også smarte biler, der kan finde rundt selv, uden at bilisten behøver at røre rattet.

Nu vil verdens næststørste mobiltelefon fabrikant – Xiaomi – også være med. Xiaomi fremstiller i forvejen alt fra fitness-armbånd, smarte tv, laptops og elløbehjul til smartphones og elbiler. Så hvorfor ikke også smarte briller?

Xiaomi præsenterede sin første “smarte glasses” for et par dage siden. Kun få dage efter, at Facebook lancerede sine sammen med solbrille giganten Ray-Ban. Og så forskellige de to koncepter er.

(Foto: Xiaomi)

Hvor Facebook, Snapchat med sine Spectacles og Apple med sine kommende briller satser på Augmented Reality (AR), satser Xiaomi på brillerne som en afløser for mobiltelefonen, som vi kender den i dag.

Augmented Reality bygger på, at et elektroniske billedlag lægges ind i brilleglassene, På den måde kan brugeren f.eks. simulere, hvordan en ny frisure ville se ud, en ny kjole, bukser eller en anden makeup. Eller IKEA lader f.eks. indrette deres hjem virtuelt på mobiltelefonen.

De sociale medier Snapchat og Facebook har også et andet kreativt formål. Deres solbriller har indbygget kamera og mikrofon, så man kan sende, hvad man ser og oplever, ”live” via sit online profil.

Dertil kommer der så en lille håndfuld, mere professionelt orienterede fabrikanter, som ser fordele i kloge briller til f.eks. industri produktion, service og reparationer.

(Foto: Xiaomi)

De to store japanske printer-producenter Brother og Epson har vist briller, hvor en lille ekstraskærm i glasset viser f.eks. udseendet af komponenter eller uddrag af manualen.

Men tilbage til Xiaomi, der mener, at briller fremover vil afløse den klassiske smartphone i mange dagligdags situationer. Brillerne kan tage opkald, oversætte tekst, vise geografisk navigation, se små videoer osv.

Xiaomis nye Smart Glasses overtage de fleste af mobilens opgaver – bare håndfrit. De har mikrofon og højttalere, så de kan betjenes med stemme-kommandoer via Google Assistent.

I stellet sidder også e ARM-processor med fire kerner, software med kunstig intelligens og et video kamera på 5 megapixels.

Det traditionelle brilleglas er erstattet af et gennemsigtigt display i MicroLED teknologi. Den er så fleksibel, at brillerne kan designes uden at blive for klodsede at se på. En af problemerne ved Googles fejlslagne Glasses fra for nogle år siden.

Hvis Xiaomi skal få stor kommerciel succes med sine briller, er det nok en god idé at følge Facebooks eksempel – nemlig at alliere sig med et modefirma som f.eks. Ray-Ban.

Smarte briller skal nemlig ikke kun sælges til nørder, der bare vil eje det seneste nye elektronik hele tiden.

Brillerne skal gøres mode-trendy. Det skal være cool at bære dem sammen med det rigtige kluns og det bedste mærke sneakers….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Office 2021 kommer 5. oktober