Nu bygger Sony også droner

Kreative print til børn

(Foto: HP)

Det er ikke kun voksne, der hænger med næbbet, fordi de keder sig derhjemme, hvor de er blevet ”låst inde” på grund af Corona pandemien.

Virus-risikoen går mindst lige så hårdt ud over familiens børn, der ikke kan komme i skole, på fritteren, i børnehave eller lege udendørs med alle deres kammerater.

HP lancerede for nylig et digitalt univers under titlen ”Print, Leg og Lær”, som alle nu kan få adgang til. Bare de har en printer og en internet forbindelse.

Universet indeholder en masse print-venlige eventyr i form af skabeloner, farvelægningsark og motiver til børn i alle aldre. Lige fra fingerdukker til labyrinter og mere komplicerede motiver af mystiske drager og vilde dyr.

HP støtter nu Julemærkehjemmene med printere, blæk og materialer. (Foto: HP)

For de ældre børn er der også mulighed for at give sig i kast med bygge-projekter som vindmøller og skibe. Og de voksne – de må gerne lege med ved printeren.

HP er samtidig gået i samarbejde med Julemærkefonden, som får leveret printere, blæk, materialer og udstyr til de kreative værksteder på landets Julemærkehjem.

HP håber med sponsoratet at kunne hjælpe socialt udsatte børn og unge, der ofte slås med mobning, ensomhed og dårlig trivsel.

HP’s donation ligger klar til brug, når børnene forhåbentligt vender tilbage til Julemærkehjemmene til februar.

For alle andre med interesse i HP’s sjove og kreative print-miljø, er der gratis adgang til hjemmesiden Print, Leg og Lær her….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bygger Sony også droner