To mia. er på Facebook hver dag

Unge siger nej til hjemmekontor

(Foto: Yasmina H. / Unsplash)

I forbindelse med Corona pandemien blev hjemmekontoret og den fleksible arbejdsplads hypet voldsomt op.

Mange tusinde danskere fik ny laptop og indrettet et kontor hjemme i privaten med hurtigt internet, webcam og daglige videomøder.

Nu er Corona (heldigvis) kommet lidt på afstand, og erfaringerne fra hjemmekontors-fænomenet kan undersøges og vurderes.

Langt fra alle er positive. Heller ikke den nyeste analyse fra pc-kæmpen HP, der ellers må være en af dem, som har tjent godt på Corona med det øgede salg af laptops og gode skærme.

Ifølge HP er hjemmekontoret dog ikke voldsomt populært hos især unge kontor-ansatte i Danmark:

De føler sig mindre produktive, når de sidder hjemme og arbejder. De savner det sociale samvær med kolleger.

Selvom man har fået et veludstyret hjemmekontor, føler man sig hurtigt ensom uden kolleger omkring sig. Det synes især unge kontor-ansatte i Danmark. (Foto: HP)

Den nye analyse afslører således, at mange unge kontorfolk plages af dårlig samvittighed over deres manglende produktivitet.

Ensomhed og uklare rammer for arbejdstiden er også en hindring for hjemmearbejdet hos de unge.

Alt i alt resulterer det i, at 49 procent af de 18- til 29-årige kontor-ansatte ikke føler, at de kan opnå samme produktivitet, som hvis de sad på firmaets kontor sammen med kolleger og et måske større pres på at lave noget.

Samtidig påvirker følelsen af grænseløse arbejdstider på hjemmekontorerne også de unge stærkere end ældre aldersgrupper. 40 procent af de unge ser dem som en stor udfordring.

HP’s landechef i Danmark – Peder Eskildsen – synes, det er ærgerligt, at danske virksomheder ikke er bedre til at skabe gode rammer for produktivitet hjemme-arbejde hos deres unge ansatte:

”Vi kan se i analysens tal, at særlige de unge har svært ved at finde motivationen, når de arbejder fra deres hjemmekontor. Derfor fravælger en stigende andel af dem at få lov til at arbejde hjemmefra, når de før det tilbudt. Det tyder på, at danske arbejdsgivere skal agere bedre på området.”

Unge ansatte savner det sociale samvær med kolleger i det nye set-up med hjemmekontor. Desuden er de bange for at miste forfremmelser, når chefen aldrig ser dem på andet end skærm. (Foto: Annie Spratt / Unsplash)

Den nye undersøgelse afslører også, at 46 procent af de unge føler sig ensomme i nogen eller høj grad, når de arbejder hjemme.

Desuden ser 30 procent af de unge hjemme-arbejdet som en hindring for egen forfremmelse og udviklings-muligheder.

Det er dobbelt så mange som i aldersgruppen 30 til 44 år. Her svarer 17 procent det samme. Kun ni procent af de 45- til 64-årige har samme bekymring.

Ifølge HP har hjemmearbejde mange fordele for både arbejdsgiver og ansat. Det kræver dog, at man stiller de rigtige samarbejds-værktøjer og rammer til rådighed.

”Ledere i virksomheder må ikke glemmer og overser ansatte, fordi de ikke er fysisk synlige på kontoret, når de arbejder hjemmefra,” forklarer Peder Eskildsen fra HP.

”At skabe gode og fleksible rammer kræver en fælles indsats. Efter den første begejstring for deres nyere og friere liv skal de ansatte også blive bedre til at give udtryk for deres bekymringer og udfordringer ved hjemmearbejde i dagligdagen,” fortsætter han.

Undersøgelsen har HP fået lavet af Norstat. Den baserer på online interview med 1.012 danskere, der enten arbejder hele dagen (45 procent) eller noget af dagen (55 procent) med en pc foran sig….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To mia. er på Facebook hver dag