Den digitale mobning stiger

Galaxy S21 bliver lidt billigere

(Foto: WeChat)

Normalt er det et sikkert tegn, at en ny smartphone model vil blive lanceret lige om lidt, når der dukker masser af spionbilleder og tekniske detaljer op om nyheden.

Med den flodbølge af informationer, som er kommet hen over weekenden, skulle man så tro, at Samsung vil præsentere sin nye topmodel Galaxy S21 dagen før jul.

Det bliver dog nok ikke tilfældet. 14. januar lyder som et godt bud. En måned, før Samsung normalt holder premiere over nye generationer af Galaxy S telefoner.

At den næste Galaxy har specifikationer i topklasse, er der ingen tvivl om. Næsten mere interessant er, hvad Samsungs direkte konkurrent til Apples iPhone 12 skal koste.

Her kunne de se ud, som om Samsung har en lille overraskelse parat. Galaxy S21 skal nemlig være billigere end sin forgænge S20.

(Foto: WeChat)

Et prisfald vil i sig selv være tæt på en sensation. Normalt plejer nye smartphone modeller at stige i pris for hver ny generation. Eller i det mindste holde den gamle pris.

Standard modellen Galaxy S21 med 5G skal koste 840 euro eller ca. 6.400 kroner. Galaxy S20 betaler man I øjeblikket 6.999 kroner for.

Storebror Galaxy S21+ med 128 GB lager skal koste 1.049 euro – ca. 7.900 kroner – mens topversionen Galaxy S21 Ultra får hængt et prisskilt med 1.399 euro på. Det vil sige ca. 10.500 kroner i danske butikker.

I Europa vil de nye Galaxies have Samsungs egen Exynos 2100 motor ombord. Amerikanerne får den med Qualcomms helt dugfriske Snapdragon 888 processor.

Det kunne se ud, som om Samsung følger OnePlus og udstyrer sin nye topmodel med et fladere display end på forgængerne. Det buer stadig ned ad siderne, men slet ikke så markant som før.

(Foto: WeChat)

Forklaringen kan være, at Galaxy S21 vil blive tilbudt med en S Pen. Noget, der tidligere har været forbeholdt den endnu dyrere Galaxy Note model.

Hvis det er korrekt, bekræfter det rygter om, at Samsung dropper Note fra næste år. S-telefonerne bliver top-of-the-pops, medmindre man går efter de fire nye folde-telefoner, som Samsung vil præsentere i 2021.

Som hidtil vil displayene blive tilbudt i to størrelser. Galaxy S21 og S21+ får skærme på 6,2 tommer og Full HD+ grafik. Galaxy S21 Ultra disker op med 6,7 tommer at kigge på.

I alle tilfælde vil displayene være lynhurtige med 120 Hz opdaterings-frekvens. Godt til computerspil og visning af videoer helt uden ryk.

De seneste spionfotos antyder, at Samsung har modificeret kameraerne ret kraftigt. De er igen på 108 megapixel, men skal tage mere skarpe og støjfrie billeder. Netop de to punkter har været kritiseret på Galaxy S20.

Galaxy S21 og S21+ modellerne får tre kameraer, mens luksus-versionen Ultra får fire. Det vil være præcist det samme som på forgængerne.

(Foto: WeChat)

 

Hovedkameraet vil få en 12 megapixel  og optisk billed stabilisering (OIS). Dertil kommer en tele på 64 MP og tre gange optisk / 30 gange digital zoom. Det tredje kamera vil være en super vidvinkel på 12 MP.

Billedsensorerne på 128 megapixel vil også i denne generation af S-telefoner være forbeholdt den dyreste Galaxy S21 Ultra model.

Til sidst en forklaring på, at S21 generationen ikke stiger i pris, men falder:

Samsung har nemlig ladet sig inspirere af Apple og vil levere de nye Galaxy S21 telefoner uden oplader-klods og øretelefoner fra AKG.

Endelig lige et rygte, der verserer i det kinesiske WeChat sociale medie: Samsung vil ikke kalde de nye modeller S21, men hoppe direkte op til S30.

Hvis det er korrekt, vil Samsung fortsætte sin nye stil fra for et år siden. Da sprang Galaxy S og Note modellerne fra 10 til 20, hvor de i årene før nøjedes med mindre skridt fra f.eks. 8 til 9 eller 9 til 10….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den digitale mobning stiger