OPPO vil være en legende

Den digitale mobning stiger

(Foto: Hatice Erol / Pixabay)

Danske skolebørn lever en meget stor del af deres liv digitalt. Desværre er det ikke uden ulemper. F.eks. er mobning fulgt med over på mobilen og i de sociale medier.

I samarbejde med danske skoler kører teleselskabet Telenor #digitalpænt kampagnen, der i år har haft 6.000 elever i fjerde til sjette klasse med i et undervisnings-formål. Det skal få børnene til at sige fra over for digital mobning.

Eleverne har i programmet gennemført en række rollespil og fået redskaber til at passe på sig selv og hinanden på de sociale medier Snapchat og TikTok samt i spil-universet Fortnite.

Flere af de 273 medvirkende klasser har afsluttet forløbet med at lave en video om digital mobning Den har deltaget i en landsdækkende konkurrence, hvor Telenor kårer en vinder i hver region.

”Skolernes tilbagemeldinger viser desværre, at Danmark har et stort og stigende problem med digital mobning,” konstaterer Lise Kirkegaard. Hun er chef for kommunikation og socialt ansvar i Telenor.

”Corona restriktionerne har haft effekt på børnenes hverdag, fordi endnu flere af deres aktiviteter er rykket over på digitale medier. Derfor er det virkelig vigtigt at fortsætte det stædige fokus på mobbe-problematikken,” fortsætter hun.

(Foto: Alexas Fotos / Pixabay)

Danske børn i alderen 10 til 12 år bruger i gennemsnit to timer om dagen i sociale medier og 2,4 timer på online spil.

En undersøgelse, som Telenor fik lavet tidligere i år, afslører, at seks af ti danske skoleelever har været udsat for digital mobning eller udelukkelse.

Halvdelen af børnene i fjerde til sjette klasse har modtaget grimme kommentarer om dem selv eller andre.

Flere af de videoer, de deltagende klasser har lavet om emnet i år, tegner da også et dystert billede af den hverdag, mobbe-ofrene oplever. I  år har flere af konkurrence- videoerne haft et selvmords-tema.

”Det har vi ikke set før. Det er jo skræmmende, at børn sætter lighedstegn mellem mobning og selvmordstanker. Det bekræfter mig kun i, at digital mobning fortsat skal bekæmpes både i hjemmene og i skolerne,” siger Lise Kirkegaard.

#Digitalpænt bliver også tilbudt til landets skoler i 2021. Undervisningsmaterialet fra dette års program kan gratis downloades på Telenors hjemmeside.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPPO vil være en legende