Gør steril med din mobil

Nu har Nokia også tv

(Foto: Nokia / Nordic Voltage)

For godt en uge siden kunne jeg her på Leifshows fortælle, at Nokia var på vej tilbage med både tv og laptops. Smartphones, øretelefoner og mobilnet til teleselskaber er ikke længere nok.

Nu er nyheden om Nokia tv blevet bekræftet, fordi de lander i danske butikker inden jul. Det er fem forskellige modeller mellem 43 og 65 tommer, som skal sælges til lave priser i Bilka og Føtex.

25 vognlæs med Nokia tv er i disse timer på vej til Danmark fra det østrigske firma StreamView, der har sikret sig licens på Nokia navnet til tv-apparater og tv-bokse. De fremstilles på fabrikker i Europa.

Lidt af et comeback for Nokia, må man sige. Det er nemlig omkring 25 år siden, man senest kunne købe et Nokia tv i danske butikker.

Bilka og Føtex vil sælge Nokia tv i fem forskellige størrelser. Alle har 4K OLED skærme. (Foto: Nokia / Nordic Voltage)

Nokia tv anno 2020 er Android apparater af god kvalitet. De har OLED-skærme med 4K, indbygget Chromecast og Google Assistent.

TV’ene har Wi-Fi, Bluetooth og minimum A+ energi-mærke. Over 7.000 apps kan køre på tv-apparaterne inklusive Netflix, Disney+, HBO, DR, TV2, ViaPlay, Amazon Prime, YouSee osv.

Den medfølgende trådløs fjernbetjening er i et nydeligt design med baggrunds-belyste knapper. Desuden er der direkte genvejs-taster til Netflix, YouTube og Google Assistant.

Priserne begynder ved 2.999 kroner for en 43 tommers model med 4K billeder. 50 tommer koster 3.299, 55 tommer 3.400. 58 tommer 3.799 og 65 tommer 4.499 kroner.

Det er vejledende udsalgspriser, der i sig selv ser meget fornuftige ud. Men eftersom det er Salling Group med Bilka, Føtex og Netto, som skal sælge Nokia tv’ene, kunne man godt forestille sig, at de ryger på tilbud….

25 lastvognstog er på vej til Danmark med den første sending af Nokia tv i 25 år. (Foto: Nokia / Nordic Voltage)

Fjernbetjeningen har baggrunds-belyste knapper og genvejs taster tiilNetflix, YouTube og Google Assistent. (Foto: Nokia / Nordic Voltage)

 

 

 

………………

1 kommentar

  • It’s really very complex in this busy life to listen news on Television, therefore I only use web for that reason, and take the most up-to-date information.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør steril med din mobil