Vi stoler mest på Nokia

Disse mobiler købte vi i oktober

Apple iPhone 12 Pro er den nye bestseller i Danmark. (Foto: Apple)

Det tog kun Apple 14 dage at placere en ny model i toppen af hitlisten over de mest solgte smartphones på det danske marked.

Den nye iPhone 12 Pro telefon blev præsenteret den 13. oktober, og nu er den allerede landets mest populære hos både teleselskabet 3 og hos Telia.

Danmark er et af Apples stærkeste lande i verden. Et faktum, der er blevet fastslået med syvtommer søm i oktober.

Da havde Apple nemlig hele seks mobiler med i Top-10 hos både 3 og Telia. I begge teleselskaber sad iPhone også på de fem øverste pladser. Det kan man da kalde en dominans.

Forklaringen på, at iPhone 12 Pro strøg ind på en førsteplads, kan være, at den sammen med den lidt mindre iPhone 12 model er Apples første 5G telefon.

5G er stadig i sin spæde begyndelse på det danske marked, men interessen er enorm hos publikum. Helt åbenlyst også hos landets mange iPhone fans.

Mellemklasse telefonen Nord har gjort OnePlus til det næst-stærkeste mobilmærke hos teleselskabet 3. (Foto: OnePlus)

OnePlus blander sig hos 3
Hos 3 har kunderne forelsket sig i iPhone 12 Pro modellen med 128 GB lager og i farven Pacific Blue. Det var den mest solgte i oktober.

OnePlus kommer ind som det næst-mest populære mobil-mærke.

Den relativt billige OnePlus Nord er den eneste, der kan bryde Apples monopol i toppen af 3’s salgsliste. Også den dyrere OnePlus 8T er at finde på månedens Top-10:

  1. Apple iPhone 12 Pro
  2. Apple iPhone SE
  3. Apple iPhone 12
  4. Apple iPhone 11 Pro
  5. Apple iPhone 11
  6. OnePlus Nord
  7. Apple iPhone 11 Pro Max
  8. Samsung Galaxy S20
  9. Samsung Galaxy A51
  10. OnePlus 8T

Motorola har erobret en plads i Top-10 hos Telia med sin prisbillige Moto E7 Plus model. (Foto: Motorola)

Samsung blander sig hos Telia
Apple er lige så dominerende hos Telia i Danmark som hos konkollegerne fra 3.

OnePlus klarer sig lidt dårligere hos det svenske teleselskab med kun én placering i Top-10.

Til gengæld er Motorola kommet ind med sin Moto E7 Plus model. Motorola er ellers en sjælden gæst i toppen af de danske salgslister.

Næst-stærkeste mærke hos Telia i oktober var Samsung, der har to telefoner med i den nederste halvdel af Top-10:

  1. Apple iPhone 12 Pro
  2. Apple iPhone SE
  3. Apple iPhone 11 Pro
  4. Apple iPhone 11
  5. Apple iPhone 12
  6. Samsung Galaxy S20+
  7. Apple iPhone 11 Pro Max
  8. OnePlus Nord
  9. Motorola Moto E7 Plus
  10. Samsung Galaxy A51

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi stoler mest på Nokia