Er dit hjem åbent for hackere?

Danmark har bedste bredbånd i Norden

Foto: Werner Heiber / Pixabay)

Danmark er det land i Norden og Baltikum, hvor flest mennesker har adgang til hurtigt bredbånd og internet.

I 2019 var 94 procent af de danske boliger dækket med bredbånd via kabler, hvor hastigheden er på mindst 100 Mbit pr. sekund.

Det er særligt adgangen til hurtigt bredbånd via enten kabel-tv eller fibernet, som er årsagen til, at Danmark ligger foran vores nabolande.

Det afslører den netop udsendte rapport ”Telecommunications Markets in the Nordic and Baltic Countries 2019”.

Udviklingen og Danmarks førerposition ser ud til at fortsætte. Siden 2019 er procenten af danskere med adgang til 100 Mbit linier eller bedre vokset til 95 procent, fortæller Energistyrelsen.

Antallet af boliger med kabel baseret bredbånd i de nordiske lande ogh Baltikum. (Grafik fra rapporten Telecommunications Markets in the Nordic and Baltic Countries 2019)

 

Den nye rapport fortæller også, at danskerne er helt i top, når det gælder efterspørgsel efter det mobile internet.

Faktisk har Danmark sammen med Finland mere end ét mobil-abonnement med data pr. indbygger. Mere præcist 1,17.

Det høje tal kan dels skyldes, at flere og flere danskere har mere end én smartphone. Dels omfatter tallene både abonnementer hos private og hos virksomheder.

Vi kan dog ikke måle os med finnerne, når det kommer til data-forbrug på mobile. På dét punkt ligger Finland, der jo opfandt Nokia, i en liga for sg selv.

Den gennemsnitlige dansker bruger 13,2 GB data på sin smartphone om måneden. Finnerne bruger tre gange så meget – 36,3 GB….

Finnerne bruger tre gange så mange mobile data som danskerne. (Foto: Niek Verlaan / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er dit hjem åbent for hackere?