Masken gør som din mund

Gør din iPhone eksklusiv

(Foto: Chanel)

iPhones er efterhånden så udbredte i Danmark, at det kan være svært at se forskel på dem, når f.eks. en lille flok unge lægger deres mobiler på samme café bord.

OK – Apple er begyndt at sælge sine iPhones i flere farver end i gamle dage. Alligevel kan det være nødvendigt at ringe til en af bordets telefoner for at identificere, hvilken der er ens egen. Og selv da kan det være svært, hvis flere bruger samme ringetone.

Hvis man har pengepungen i orden, kan man forædle og gøre sin iPhone mere eksklusiv, hvis man køber covers fra det berømte franske modefirma Chanel.

De nyeste Chanel covers fås bl.a. i lamme- og gedeskind eller i letmetal med en overflade, der ligner ægte guld til forveksling.

Man skulle egentlig også tro, at coveret var lavet af guld. Prisen ligger nemlig på 1.200 US dollars. Det vil sige, at prisen på ens i forvejen dyre iPhone 11 Pro Max bliver næsten fordoblet.

(Foto: Chanel)

Men hvad – man må jo lide for sin skønhed og for at være mere ”über-chic” end veninderne.

De nye covers er en del af Chanels ”Metiers d’Art 2020” kollektion, der alle er forsynet med en flot bære-kæde. Den kan tages af og bruges til andre formål end til iPhonen.

Cover varianterne i ægte læder ogskindfås enten i en sort udgave med lammeskild eller i en pink version af blankt gedeskind.

Begge er forsynet med et stort Chanel logo på ryggen. Ligesom med taskerne skal folk aldrig være i tvivl om, at man bærer på et Chanel produkt.

Den franske modemærke sælger sine iPhone covers viasin hjemmeside eller hos udvalgte Chanel forhandlere verden over.

Den sorte læder-model koster fra 1.025 dollars – ca. 6.600 kroner. Den pink variant skal man betale 1.225 dollars for – knap 8.000 kroner….

(Foto: Chanel)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masken gør som din mund