Øretelefoner med McLaren sound

Ny Samsung til 1.400 kroner

Samsung har vældig travlt med at lancere nye smartphones i år. Hvert eneste lille markeds-segment skal fyldes med modeller – helt fra den billige ende, over den hastigt voksende mellemklasse til topklassen med Galaxy S, Galaxy Note og de helt specielle folde-mobiler.

Det nyeste eksempel er budget-modellen Galaxy A20s, der lander i danske butikker i slutningen af juli til priser fra bare 1.399 kroner.

Det er kun et halvt år siden, at Samsung lancerede en Galaxy A20 telefon. Den var åbenbart ikke konkurrence-dygtig nok, for den nye efterfølger er blevet bedre udstyret med et 6,5 tommers display, tre kameraer på ryggen og et batteri på 4.000 mAh.

Samsungs topchefer har flere gange sagt, at verdens største mobilfabrikant vil satse stærkere på billigere telefoner. Dem kan man sælge mange flere af end topmodellerne, der er bedst til at skabe image med.

Den nye Galaxy A20s har uden tvivl potentialet til at blive en bestseller. Den er billig og derfor oplagt som en første telefon til børnene eller en ekstra til farmand. Børnene vil kunne lide A20s, fordi den har en pænt stor skærm og ser dyrere ud, end den er.

(Foto: Samsung)

Galaxy A20s kommer med tre kameraer på ryggen: Hoved-objektivet er på 13 megapixels (MP). Desuden er der en super vidvinkel på 120 grader og 8 MP – samt en dybde-sensor på 5 MP, der kan skabe den eftertragtede Bokeh effekt med motivet skarpt i forgrunden og baggrunden fadet ud.

Selfie-kameraet, der er meget vigtigt for målgruppen for Galaxy A20s, ser ikke imponerende ud med sin beskedne billedsensor på 8 megapixel. Måske telefonens særlige Selfie Focus feature hjælper lidt. Den giver en Bokeh-agtig effekt med en blød sløring af baggrunden.

Med sine 4.000 mAh er batteriet pænt stort for prisklassen. Dertil kommer, at det kan oplades hurtigt via kabel. Med 15 watt for at være mere præcis.

Motoren i mobilen afslører Samsung ikke meget om. Kun, at den har otte kerner og kører ved 1,8 MHz. I Danmark er det formentlig en processor af egen avl, mens Samsung i f.eks. USA indbygger en beskeden Snapdragon 450 chip fra Qualcomm.

Designet på Samsung nyheden er i øvrigt blidt og afrundet, hvilket sikkert vil tiltale mange. Bagsiden er blank, og telefonen fås i farverne blå, hvid og sort….

(Indledningsfoto til artiklen: Samsung)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner med McLaren sound