5G Galaxy til kun 3.700 kroner

Kan toilet teste for Corona virus?

Smarte toiletter er ikke den store nyhed. Japanerne har i mange år kunnet købe toiletter, der spuler rumpetten med lunkent vand nedefra og samtidig måler brugerens temperatur og puls.

Nu går forskere på Stanford University i Californien et skridt videre. De har designet en toilet-kumme, der udnytter, at menneskets urin og ekskrementer kan gemme på mange værdifulde informationer om sundhed og velvære.

Det nye Stanford Smart Toilet 2.0 skanner automatisk urin og pølser, når de bliver afleveret i kummen. Det sker ved hjælp af en række forskellige sensorer, der undersøger bakterier og smittekim. Måske de sågar vil kunne alarmere tidligt om sygdomme eller pandemier som den aktuelle COVID-19 virus.

Stanford University har faktisk arbejdet på deres kloge toilet i 15 år. Det har være del af en stribe pilot-studier, men forskerne har aldrig markedsført deres teknologi særlig voldsomt. Det gør de nu, hvor timingen er perfekt i forhold til den hastige Corona udbredelse i USA.

Professor Sanjiv Gambhir, der har ledet udviklingen gennem mange år, fortæller, at folk tidligere begyndte at grine, når han nævnte sin forskning. De syntes, det var en sjov idé, men også lidt småskørt.

I dag har det ændret sig 100 procent. Nu er amerikanske politikere og myndigheder vilde med toilettet. De opfatter det ikke længere som en teknologisk joke, men en ting som mange familier og virksomheder burde investere i til deres toiletter og badeværelser.

Forskere på Stanford University mener, at deres Smart Toilet 2.0 måske kan bruges til at alarmere, hvis brugerne er smittet med COVID-19 virus. (Foto: James Strommer / Stanford University)

Det ekstra smarte ved Stanford forskernes projekt er, at sensorerne kan monteres på eksisterende toilet-kummer. Det omfatter både sensorer, der sidder på en hinde på toilet-brættet, følere nede i kumme-vandet og et special-kamera, som hænges ned i kummen.

Kameraet og sensorer sender deres data trådløst til en lille computer-boks, der placeres ved siden toilet-kummen. Herfra går resultaterne videre til en smartphone eller tablet app. Er der noget alvorligt galt med toilet-brugeren, kan app’en eventuelt alarmere læge og hospital.

Ifølge forskerne kan software algoritmerne ved hjælp af kunstig intelligens analysere indholdet af urinen. ”Urodynamics” kalder de fænomenet. Sensorerne måler f.eks. urinets farve, temperatur, mængde og tisse-tempo.

Vil man vide mere, kan man købe specielle analyse-strips, som puttes i urinen i nogle sekunder. De kan analysere urinets indhold helt ned på molekulært niveau.

Mindst 10 indikationer kan måles. Det er f.eks. mængden af hvide blodlegemer eller bestemte proteiner i urinen. De kan fortælle om f.eks. tarm- og nyre-lidelser, blære-kræft eller infektioner. Sidstnævnte kunne muligvis være Corono virus….

(Indledningsfoto til artiklen: Mitchell Orr / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5G Galaxy til kun 3.700 kroner