Kina-mærket, vi mangler i danske butikker

Skab lys i dit klædeskab

Er jeres klædeskab også mørkt som en dyb kælder? Især her i vinterhalvåret, hvor morgensolen ikke pibler ind ad vinduerne, og man er nødt til at tænde lyset overalt for at kunne finde rundt i soveværelse og bolig?

Den iransk-fødte designer Sam Antiquechian med base i Tyskland har en smart løsning, der ikke kræver, at man ofrer penge på et nyt klædeskab med indbygget belysning. Hæng i stedet et par ”Luminous Hangers” ind – de har indbyggede LED-lamper.

Man behøver ikke at udskifte alle sine gamle klædebøjler. Luminous Hangers fungerer så stærkt, at de giver lys til hele skabet, selvom der hænger tøj på dem.

De lysende bøjler er fremstillet af solidt kunststof, der sagtens kan bære en tung frakke eller et komplet jakkesæt. Da LED-lamper ikke afgiver varme, skader bøjlernes lysshow ikke de klæder, som hænges på dem.

I hver ende af bøjlen sidder en lille trykknap, som bruges til at tænde og slukke lyskæderne. Knapperne kan sagtens aktiveres gennem tøjet.

Bøjlen er forsynet med et lille AAA batteri, der kan holde i mange måneder. De kræver ingen trækning af ledninger eller installation af el i klædeskabet.

Sam Antiquechian søger i øjeblikket en investor og/eller en fabrik, der vil sætte hans opfindelse i storproduktion. Sådan en må da ikke være svær at finde med alle de mørke klædeskabe, der står i boliger og kontorer verden over. Var det ikke noget for IKEA eller Lars Larsen hos Jysk….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kina-mærket, vi mangler i danske butikker