Sharp tilbage i toppen

Xbox spil direkte på Samsung tv

Efterhånden som smarte tv bliver mere og mere kraftige, gør deres hardware dem til et oplagt mål for streaming af computerspil.

Faktisk kan stuens store tv sagtens fungere som en skærm til gaming og e-sport, så længe man har det rigtige abonnement til spiltjenester.

Ifølge Microsoft bliver 2022 modellerne af Samsungs smarte tv de første, som er kompatible med spil fra Xbox konsollen.

Med andre ord kan man nu spille Xbox spil direkte på Samsung tv, uden at man skal have en Xbox spillekonsol koblet imellem.

Det eneste, der kræves, er at installere Xbox klient app’en på tv-apparatet og logge ind på Xbox Game Pass Ultimate via internet.

Den nye feature er også oplagt for nybegyndere udi gaming og e-sport. De behøver nemlig ikke at købe en ekstrapc eller en spillekonsol for at komme i gang.

”Lightyear Frontier” er en af de helt nye titler fra softwarehuset Bethesda, som man vil kunne spille på Xbox og på sit Samsung tv. (Foto: Xbox / Bethesda)

App’en giver adgang til over 100 Xbox spil inklusive helt nye Xbox Game Studios titler på den dato, de bliver sendt på gaden.

Adgang til Xbox’en får man via Samsungs Gaming Hub. Derefter skal man sikre sig, at man har en Microsoft konto.

App’en er kompatibel med Xbox controllere, der er forbundet med Samsung tv. Muligvis fungerer også kontrol-enheder fra andre fabrikanter som f.eks. Sonys til PlayStation, men det skal nok lige afprøves først.

Samsung og Microsoft udvider dermed deres samarbejde, der begyndte med at gøre over 100 Xbox spil tilgængelige på Galaxy smartphones.

Samsung er først, men næppe den sidste store tv-fabrikant, der laver en aftale med Xbox. Microsoft bekræfter, at man forhandler mere flere, men vil ikke afsløre, hvornår de bliver præsenteret.

Samsung kan på den anden side også have planer om at installere apps fra Xbox konkurrenter på sine smarte tv. Nvidias GeForce Now, Google Stadia, Nintendo eller Sony PlayStation kunne være oplagte….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sharp tilbage i toppen