Kommer Apples regnbue logo tilbage?
De mennesker, der kan huske tilbage til Apples unge dage – i hvert fald frem til omkring årtusinde-skiftet – vil nikke genkendende til det ikoniske regnbue logo.
Mange vil sige, at der var mere gang i Apple dengang. Firmaet var mere legesygt, sjovt, dristigt og anarkistisk end i dag. Tydeligt udtrykt i det mange-farvede æble.
Siden blev Apple mere strømlinet og nålestribet. Kulørerne forsvandt og kun det stiliserede Apple blev tilbage. Nydeligt og stilrent, men altså også kun “pænt”.
Måske tiderne ændrer sig igen snart. I hvert fald mener det amerikanske fagmedie ”MacRumours” at vide, at regnbue logoet er på vej tilbage. Måske får det allerede comeback i forbindelse med nogle af Apples nye produkter til efteråret.
Mediet kommer ikke ind på, hvilke produkter der er tale om. Måske det er iPhones i farvede covers som f.eks. de røde special-udgaver, der hvert år bruges til at indsamle penge til HIV og AIDS-forskning.
Til mainstream produkterne fra Apple som f.eks. MacBooks og iPads dur regnbuen nok ikke. De er alt fra rene og minimalistiske i deres udseende.
Kort før sin tilbagetræden for nylig udtrykte Apples topdesigner Jony Ive dog interesse for at give det gamle logo et comeback:
”Der er noget i regnbue logoet, som har været en del af Apples identitet i mange år. Regnbuen er et positivt og glad symbol,” sagde Ive til AppleWeb.
Lad os nu se, om historien om der ikke er tale om en sommer-and, eller om Apple seriøst overvejer at gen-indføre regnbue logoet.
I givet fald vil Apple tage brødet ud af munden på flere små firmaer som Colorware, der lever af at give Apple produkter et retro look.
På den anden side burde Apple så også overveje at sætte en masse af det merchandise i produktion i gang igen, som man kunne købe i de første Apple shops.
Da prydede det farverige logo f.eks. trænings-dragter, t-shirts, sneakers, håndklæder osv – og det pyntede….
https://www.cultofmac.com/624572/apple-stage-rainbow/
Ingen kommentarer endnu