Slå græs med kunstig intelligens

Se klokken med ægte månestøv

(Foto: Interstellar)

Interessen for rumfart er i stigning. Herhjemme på grund af vores danske Andreas Mogensen på ISS rumstationen frem til marts.  I USA fordi der er total solformørkelse på mandag den 8. april.

Når man så har fundet eller genfundet sin interesse for, hvad der sker ude i verdensrummet, kan man selvfølgelig ikke nøjes med at have et almindeligt smartwatch på armen.

Det skal da afløses af noget, der formidler rumfarts-historie og et tæt forhold til vores nærmeste nabo ude i rummet – månen.

(Foto: Interstellar)

Det nye LUNAR 1,622 armbåndsur fra Interstellar indeholder nemlig en lille portion ægte månestøv.

Ikke, at det gør uret mere præcist end andre. Snarere bliver det mere tidløs og i hvert en ting, som kun få andre kan prale med at have på håndleddet.

LUNAR uret er en hyldest til Apollo 11 missionen, der placerede de første mennesker på månen. Desuden skal uret fejre, at NASA snart sender en ny Artemis III ekspedition derop med mennesker ombord.

(Foto: Interstellar)

Den lille portion månestøv ligger ude i den ene side af urskiven. Resten af skiven er 3D-printet med et nøjagtigt landkort over månens overflade.

Tallet 1,622 i urets navn henviser til tyngdekraften på månens overflade. Det suppleres af en urkrone, hvor alle NASA’s måne-missioner er oplistet. De succesrige af dem er high-lighted i guld.

Detaljer fra den berømte Apollo 11 rejse kan man så studere nærmere ud for klokken tre på urskiven – sammen med Neil Armstrongs initialer. I husker vel, at han var det første menneske på månen i juli 1969.

Måneuret fås i tre forskellige varianter. (Foto: Interstellar)

Samme sted finder man den berømte sætning ”One small step for man, one giant leap for mankind.”

Det nye Interstellar måne-ur kommer i tre varianter. Standard-udgaven har en grafik af de ikoniske første fodspor på månen, mens Advanced og Premium versionen har en lille glaskugle med ægte månestøv i.

Det er dog ikke gravet op på selve månen og sendt i raket ned til jorden, men stammer fra en meteorit, der styrtede ned på jord-overfladen.

NASA har været med inde over udviklingen af det nye måneur. (Foto: Interstellar)

Den dyreste variant af LUNAR1,622 indeholder samtidig noget så moderne som en NFC-chip. Når man holder den tæt på en smartwatch, vil alle urets detaljer blive vist på mobilens skærm.

Indendørs i måne-uret sidder et automatisk Miyota 8245 urværk fra Japan, mens Premium modellen rummer et schweizisk Sellita SW-1 værk.

De to billigste versioner er pakket ind i en urkasse af rustfrit stål. Den dyre har titanium og flere detaljer i ægte guld, så den også ser dyrere ud.

At interessen for rumfart og månen er meget stor for tiden, ses af, at Lunar1,622 uret er forudbestilt i store antal.

Interstellar henter finansiering af en produktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo. Her har foreløbig 575 mennesker købt uret.

Standard-udgaven af LUNAR1,622 koster som intro 3.090 kroner. Næste trin skal man betale 4.122 kroner, mens den avancerede Premium variant trækker 7.219 kroner fra kreditkortet….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slå græs med kunstig intelligens