5G er stadig kun i start-hullerne

Elbil uden kørekort?

(Foto: Microlino)

Elbil-markedet bliver i øjeblikket oversvømmet af kinesiske mærker og modeller, der alle ligner hinanden i design, ydelse og pris.

De europæiske elbil fabrikanter føler sig hårdt presset af kineserne og af amerikanske Tesla, hvorfor de næsten alle sammen har sat priserne ned i de senere måneder.

Hvor meget Europas bilproducenter føler sig kuet, kan ses på det aktuelle Geneve Motor Show i Schweiz, som flere store tyske mærker bliver væk fra – først og fremmest Volkswagen koncernen.

Fronten er også indgangsdør. Ligesom på fordums BMW Isetta og Goggomobiler. (Foto: Microlino)

Det giver ekstra god plads til kineserne, men heldigvis også til nogle sjove eksoter der viser anderledes elbiler.

En af dem er schweiziske Microlino, der allerede vakte opsigt i 2016, da man pustede nyt liv i 1950’ernes legendariske Isetta. Den var egentlig italiensk, men fik sit store gennembrud hos BMW.

For syv år siden blev den første Microlino model præsenteret. Ovenikøbet i fire forskellige varianter, som siden er solgt i mindre styktal i lande længere nede i Europa.

(Foto: Microlino)

For to år siden fulgte nye Microlino’er med elmotor, og nu skal de så have en lillebror, som man ikke skal have bilkørekort for at få lov til at trille rundt i.

Hvis det går, som schweizerne planlægger, skal den nye Microlino Lite lanceres i de nordeuropæiske lande til sommer. Danmark måske også.

I Italien og Frankrig må ned til 14-årige sidde bag rattet i en Microlino Lite, der betragtes som en kabine-scooter efter EU-lovgivningen L6e.

Den nye kabine-scooter fås i disse to farver. (Foto: Microlino)

Man skal dog have et knallert-kørekort, og tophastigheden på den lille charmerende elbil er 45 kilometer i timen.

Indenbords sidder en beskeden elmotor på seks kilowatt, der kan levere ni kW i korte perioder. Det normale batteri har strøm nok til 100 kilometers kørsel, men fås også i en større udgave til 180 km pr. opladning

Der er plads til to passagerer, som sidder bag hinanden. Adgangen sker gennem Microlinos front, der er én stor dør.

Et elektronisk og strøm-spisende klima-anlæg er ikke nødvendigt. Der kommer luft fra toppen. (Foto: Microlino)

 

Instrument-panelet svinger med fordøren og indeholder et lille digitalt display med varme-kontrol og en holder til at placere sin smartphones.

Desuden er der USB-porte både for og bag til at tanke mobilerne op, mens man drøner lydløst rundt i sin Microlino Lite.

Karrosseriet skal været fremstillet af stål og aluminium, så hele herligheden kun vejer 571 kilo inklusive batteri.

(Foto: Microlino)

Med de ydre mål på 2,5 meter i længden, 1,5 i bredde og højde må Microlino Lite være nem at finde parkeringsplads til.

Den har oven i købet rum til lidt indkøb og tasker i sit bagagerum på 230 liter.

Microlino vil sælge sin Lite model til 149 schweizer-franc om måneden. Det svarer til ca. 1.170 danske kroner….

 

2 kommentarer

  • Martin g

    Øhh mon ikke den artikel skal laves om når skidtet kører 45 km/t skal man have bil kørekort

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leifshows

      Det skal man ikke i andre EU-lande. Mon ikke den skægge elbil også kommer i en 3o kilometer i timen udgave, der passer til danske forhold?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5G er stadig kun i start-hullerne