Space Invaders indtager den virkelige verden

Smart cykelpumpe lades op som et batteri

(Foto: Mini Pump)

Alle cyklister – både dem med elmotor og eller rugbrøds-drift – oplever, at dækkene mangler luft eller i værste fald punkterer.

I alle tilfælde gælder det om at have en cykelpumpe ved hånden. Det skulle jo være mærkeligt, om der lå et cykelværksted lige om hjørnet, som har gratis trykluft hængende i en slange på facaden.

Med en vægt på kun 115 gram og en størrelse, der minder om bæreæsken til et sæt AirPods øretelefoner, må den nye Mini Pump være markedets letteste luftpumpe til cyklen.

(Foto: Mini Pump)

Pumpen er elektrisk og drives af et opladeligt batteri på 350 mAh. Det kan fyldes op på 25 minutter via et USB-C kabel og har bagefter kræfter nok til at pumpe et cykeldæk op til 80 psi på bare 70 sekunder.

Kører man på en knallert eller motorcykel, kan den smarte nyhed pumpe dækket op til 100 psi tryk på 150 sekunder.

Totalt set kan Mini Pump puste luft i 90 minutter på et fuldt batteri. Derfor kan pumpen også bruges til andre ting som f.eks. til at rense tastaturet på pc’en med trykluft eller rense spejlene i et kamera for støv.

(Foto: Mini Pump)

Man kan indstille Mini Pump til tre tryk-niveauer, og luftpumpen er kompatibel med langt de fleste cykeldæk-ventiler på markedet.

Desuden medfølger nåle-ventiler, så Mini Pump f.eks. også kan bruges til at hælde luft på fodbolde, håndbolde og oppustelige badedyr.

Elektronikken i Mini Pump er dog lidt for begrænset: Således kan man ikke på æsken se på et display. Hvor meget luft man har hældt på. Det skal man føle med fingrene eller benytte en separat trykmåler til.

Til gengæld koster nyheden ikke ret meget. 540 Hong Kong dollars eller ca. 465 danske kroner, hvis man forudbestiller Mini Pump via iværksætter-portalen Kickstarter….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Space Invaders indtager den virkelige verden