Byt gammel mobil hjemme fra sofaen

Gult skal redde iPhone 14 Plus

(Foto: Weibo)

(Opdateret) Måske mærker vi man det ikke rigtigt i Danmark, hvor Apples iPhones har en markeds-andel på 60 procent.

Herhjemme køber danskerne alt fra Apple i stor stil, fordi mange især unge føler sig ”yt”, hvis de ikke gør det.

Sådan er det bare ikke alle vegne i verden. Mens de dyre iPhone 14 Pro er blevet bestsellere, går det knap så godt med de billigere iPhone 14 og 14 Plus modeller.

Især er den gal med Plus varianten, der skal være lidt af en fiasko, selvom den leveres med en pænt stor skærm.

Apple vil puste nyt liv i salget af især iPhone 14 Plus ved at tilbyde telefonen i en frisk gul farve. (Foto: Apple)

Til gengæld har de ”billige” iPhone 14’ere svært ved at konkurrere med Android telefoner, når det gælder specifikationer og pris.

For eksempel kommer OLED-skærmene på 6,1 og 6,7 tommer kun med 60 Hz billed-opdatering – “refresh rate”. Det gør dem ikke specielt gode til computerspil eller til at vise video.

Det ydre design er heller ikke så moderne som på Pro modellerne, og de ”almindelige” iPhone 14 nøjes med 12 megapixel kameraer på ryggen – ikke de nyere med 48 MP.

Endelig kan iPhone 14 og 14 Plus kun lade deres batterier op med 20 watt. Selv mange Android mobiler i mellemklassen gør det langt hurtigere.

Her ses alle de farver, som man nu kan købe iPhone 14 og iPhone 14 Plus til. (Foto: Apple)

Apple prøver nu, at puste nyt liv i de to iPhones ved at præsentere en frisk ny farve. Knaldgul er den.

Den taktik har fungeret før – i hvert fald på kort sigt. Nye kulører skaber opmærksom og kan lukke det tidsmæssige hul, indtil iPhone 15 dukker op til september.

iPhone 15 ventes at bringe både bedre kameraer og hurtigere ProMotion skærme med billed-opdatering 120 gange i sekundet (Hz).

Endelig – gamle iPhone fans kan måske huske, at Apple har tilbudt gule farver til sine telefoner før. Det var bl.a. på iPhone XR og iPhone 5C.

Apple vil puste nyt liv i salget af især iPhone 14 Plus ved at tilbyde telefonen i en frisk gul farve. (Foto: Weibo)

Sidstnævnte var samtidig den første iPhone med mere spændende farver end hvidt, sølv og gråt- Det var for ti år siden i 2013.

Men ok – tilbage til de to opfriskede iPhone 14 og 14 Plus.

De kan forudbestilles i Danmark fra fredag den 10. marts. I butikkerne lander telefonerne tirsdag den 14. marts. Priserne begynder ved 8,299  kroner for iPhone 14 og 9.299 kroner for iPhone 14 Plus.

Ud over den nye knaldgule farve fås de to iPhone 14 modeller i kulørerne midnat, stjerneskær, blå, lilla og (Product) Red….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byt gammel mobil hjemme fra sofaen