Godt nytår

Dem droppede Apple i 2022

(Foto: Cottonbro Studios)

Normalt bruges nytåret mest til at kigge frem i tiden. Hvilke nye produkter kan vi forvente i 2023 og, hvad kan de?

Her på årets første dag vil jeg prøve at gå den modsatte vej og fortælle, hvilke Apple produkter der forsvandt fra markedet i 2022.

Der er faktisk flere af slagsen, men selvfølgelig skal Apple gøre plads til nye generationer, som afløser ældre versioner.

På den anden side har forbrugere ikke et overblik over hele Apples program. Derfor er de f.eks. ikke klar over, at et fordums meget populært Apple produkt fik dødsstødet sidste år.

Apple har i dag kun telefoner med 5G, efter at iPhone 11 udgik sidste år. (Foto: Apple)

 

Den vigtigste nyhed var vel, at Apple droppede iPhone 11. Dermed har alle Apples telefoner 5G. iPhone 11, der blev introduceret i 2019, var også den sidste store model med LCD skærm.

I dag har alle Apples iPhones et moderne LCD display. Eneste undtagelse er den lille iPhone SE.

I 2022 lukkede og slukkede Apple også for sit Watch Series 3 ur. Tilbage i 2017 var det Apples første ur med 4G mobilforbindelse.

Serie 3 uret overlevede så mange år på grund af sin hastighed og, fordi det indbyggede batteri kørte længere på en opladning end de andre Apple Watches.

Watch Series 3 var det Apple ur, der overlevede længst. I 2022 var det dog slut. (Foto: Apple)

Faktisk sagde Apple farvel til både de senere Watch Series 4, Series 5 og Series 6, inden turen kom til Watch Series 3 sidste år.

Til vejs ende nåede tillige HD-versionen af Apple TV boksen. Det skete, fordi Apple introducerede en ny og mere moderne udgave med 4K i slutningen af 2022.

Den oprindelige Apple TV HD blev lanceret i 2015 og benyttede den dengang banebrydende Apple A8 processor med 64 bit arkitektur.

Selvom Apple ikke længere sælger HD-varianten, fungerer den fint med den seneste tvODS 16 opgradering af styresystemet.

Apples gamle TV boks med HD kan ikke længere købes. De nye udgaver kan vise bedre billeder i 4K kvalitet. (Foto: Apple)

Det betyder, at den gamle boks kan bruge alle apps og tjeneste til den nyere udgave. Dog ikke med 4K billeder på skærmen.

Til sidst må jeg ikke glemme årets mest historiske farvel og tak hos Apple. Det skete for iPod touch musik-afspilleren, som allerede længe har været ude af det danske marked.

Men først i 2022 slukkede Apple for den sidste generation af iPods, der ellers var en mega bestseller, før iPhone blev introduceret.

iPod var også den passende hardware til først iTunes og senere Apple Music, der har været med til at revolutionere musik-industrien med først downloads og siden streaming….

Uden de store armbevægelser sagde Apple i 2022 endeligt farvel til sine iPod musik-afspillere. I tiden inden iPhone var de ellers en revolution. (Foto: Apple)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nytår