100 mio. til områder med sløvt internet

Så dyr er en mobil i 2032

(Foto: Gizchina)

For fem-seks år siden var det utænkeligt, at man ville betale 1.000 dollars eller 10.000 kroner for en ny smartphone.

I dag er det fuldt accepteret, når vi taler de mest avancerede iPhones eller Sonys nye Xperia 1 IV. Samsungs og Motorolas folde-telefoner koster let meget mere.

Den kedelige pris-udvikling opad og opad har stået på i ti år og ser desværre ud til at fortsætte i de næste ti:

Hvor den dyreste iPhone 5 model kostede 199 dollars i 2012, nåede Apple 999 dollars med iPhone X i 2017 og ligger lige nu på 1.099 dollars eller xxxxx kroner for iPhone 13 Pro Max.

Det er en stigning på 452 procent! Hvis den udvikling fortsætter i samme tempo, vil en iPhone koste 6.069 dollars eller godt 43.000 kroner i 2032!

Ser vi på et andet populært mobilmærke som OnePlus, har det gennemløbet en prisstigning på 142 procent i de seneste 10 år.

Går den videre, vil en topmodel fra OnePlus koste 2.342 dollars eller ca. 17.000 kroner i 2032. I kan godt begynde at spare op.

Samsungs topmodel Galaxy S22 Ultra med 512 GB lager koster i øjeblikket 11.500 kroner. (Foto: Samsung)

Den interessante beregning er foretaget af online-markedspladsen for mobiltelefoner – mozillion.com.

Her har man taget pris-udviklingen fra det seneste ti år og blot forlænget det med ekstra årti. Om den prognose så kommer til at holde, ved ingen.

iPhone er uden tvivl den rigtige at bruge som udgangspunkt. Hver gang Apple har ændret priser gennem årene, er konkurrenterne fulgt efter hurtigt.

Det gælder både Samsung og Sony, men så sandelig også kinesiske fabrikanter som Xiaomi, OPPO og Huawei. De er ikke længere billig-mærker.

Ifølge Mozillion har Apple haft den største prisstigning i de seneste ti år. Lige efter følger så Motorola og Huawei, mens Samsung lander på fjerdepladsen.

Det vil give følgende priser for toptelefoner i standard design i 2032. Foldemobiler er udeladt, da ikke alle mærker har dem, og man så ikke kan sammenligne direkte. Priserne er direkte omregnet fra amerikanske dollars:

  • Apple – 452 procent – 44.000 kroner
  • Motorola – 233 procent – 24.400 kroner
  • Huawei – 221 procent – 24.000 kroner
  • Samsung – 184 procent – 21.100 kroner
  • Sony – 105 procent – 17.200 kroner
  • OnePlus – 142 procent – 17.000 kroner

Huaweis telefoner plejede ellers at slå sig op på, at firmaets topmodeller var 30 procent billigere end konkurrenternes.

Det er de ikke længere efter USA’s sortlistning af Huawei og mærkets problemer med at skaffe high-end komponenter til sine telefoner.

Til sidst skal lige bemærkes, at Mozillions beregninger indeholder et par væsentlige fejl:

I 2012 kostede en iPhone 5 ikke 199 dollars, men 649. Derfor vil Apples prisstigninger formentlig være lavere end konkurrenternes.

I så fald vil en iPhone i 2032 være 69,5 procent dyrere end en iPhone 13 Pro Max i dag. Det vil sige en pris på omkring 2.000 dollars eller ca. 14.500 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100 mio. til områder med sløvt internet