Her kører du bedst i elbil

Smart nyt lys til cyklen

(Foto: Flasher GmBH)

I de senere år er der kommet mange nye cykellygter – nogle ligefrem smarte og trådløst forbundne med mobiltelefonen. De fremmer trafiksikkerheden og bliver i enkelte tilfælde til en slags kørende lysshows.

Flasher er det nyeste påfund af slagsen. Den sættes ikke på selve cyklen, men anbringes på cyklistens overarm.

Designet kan minde lidt om de armbånd, som børn får monteret, når de skal lære at svømme eller endnu ikke føler sig sikre i vandet. Derfor kan Flasher også bruges mange andre steder, når man skal kunne ses i mørke.

(Foto: Flasher GmBH)

Formålet er dog først og fremmest cyklister, der ikke kun bliver synlige på lang afstand for andre fabrikanter:

Flasher kan også sættes til at være bevægelses-styret – gesture controlled – så lyset f.eks. begynder at blinke, når man løfter armen. På den måde signaleres efter retningsskifte ligesom med blinklysene på en bil.

De tyske Flasher armbånd passer både til børn og voksne og anbringes nemt på få sekunder. Hvert armbånd – der er to med i et sæt – har 24 vandtætte LED-lamper.

(Foto: Flasher GmBH)

De kan sættes i fire forskellige tilstande – Dag, Nat, Jogging og Alarm. Dermed markerer Flasher, at armbåndet f.eks. også vil være velegnet til motionsløbere, fodgængere, skatere osv, der bevæger sig udendørs i regnvejr, sne, tusmørke og midt om natten.

Alarm eller Emergency er naturligt nok den mest opsigtsvækkende. Så skifter LED-lysene farve til knaldrødt og begynder at blinke vildt. Det bliver svært at overse.

Dertil kommer, at Flasher har et automatisk bremselys indbygget. Det bruger en indbygget accelerator, der reagerer med et stærkt rødt lys i begge armbånd, når cyklen nedsætter hastigheden kraftigt eller stopper helt.

(Foto: Flasher GmBH)

Det allerbedste ved Flasher er måske, at armbåndene fungerer helt uden app eller fjernkontrol. Man behøver ikke engang tage hænderne fra cykelstyret. Et lille løft med albuen er nok, før Flasher reagerer.

Et Flasher armbånd vejer 140 gram og er både vandtæt og stødsikkert. Indenbords sidder et opladeligt batteri på 700 mAh, der giver ni timers drift i Night Mode og 19 timer i Day Mode, hvor LED-lamperne ikke lyser så kraftigt.

Den tyske fabrikant søger med succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter.

Her kan interesserede i øjeblikket forudbestille et sæt Flasher armbånd til en lav intro-pris på 169 euro eller ca. 1.250 kr. Levering skal ske senest til november….

(Foto: Flasher GmBH)

(Foto: Flasher GmBH)

(Foto: Flasher GmBH)

(Foto: Flasher GmBH)

(Foto: Flasher GmBH)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her kører du bedst i elbil