LG's næste mobil bliver intelligent

Din egen bolig som LEGO dukkehus

Dukkehuse og LEGO forbinder de fleste med børn og piger. Intet kan dog være mere forkert, når man ser, hvad den nye LittleBrickLane online shop kan levere.

Shari Austrian – det hedder butikkens indehaver i New York – tilbyder nemlig, at man kan få en eksakt kopi i mini format af sit hus. Udført i LEGO klodser og komplet med indretning og møbler, som man har derhjemme.

Selvfølgelig er der tale om et moderne dukkehus, hvor man udnytter teknologier som f.eks. smartphone fotos og eventuelt digitaliserede plantegninger til at bygge kopien.

Som udgangspunkt bygges LEGO-udgaven i en størrelse på omkring 40 gange 40 centimeter og placeres på en grundplade i f.eks. grønt, så man også kan få sin have vist med planter, fliser, terrasse og personbiler i indkørslen.

Interesserede kan kontakte LittleBrickLane via den amerikanske Etsy portal. Man kan fremsende fotos og tegninger af det hus, man vil have bygget i LEGO og så modtage et tilbud på prisen. Ligesom hvis man forhandlede med håndværkere i virkelighedens store verden.

I princippet kan det jo også være modeller af sommerhuse, andres boliger eller kendte bygninger, som skal kopieres. Shari Austrian fortæller dog, at langt de fleste bestiller udgaver af deres egen bolig eller eventuelt forældrenes hjem, hvor de er opvokset som børn.

En komplet model kan sagtens veje 10 til 15 kilo – især hvis der er mange detaljer med. Den koster 7,50 USD pr. kvadratmeter (ca. 46 kroner) af forbilledet, når det kun er det ydre, som skal kopieres. Skal interiøret med, stiger prisen til 12,50 USD pr. kvadratmeter (ca. 75 kroner)….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG's næste mobil bliver intelligent