3 runder 1,5 mio. kunder

El til alle aldre

. (Foto: Cake)

Hvorfor skal det kun være voksne, der kører rundt på elcykler og får hjælp fra en motor til at kravle op ad bakker eller cykle i modvind?

Svenske Cake vil nu også hjælpe små trætte ben til at komme nemmere afsted på cykel. Fabrikanten, der bl.a. er kendt for sine utraditionelt designede elknallerter, har præsenteret en tre-trins raket med rå cykler til familiens mindste.

Cakes nye Kids Evolution program omfatter modellerne Ready Balance med støttehjul, Steady mountain bike og den større Go, der nærmest er en lille offroad motorcykel. Målgruppen er børn fra under to år og op til over otte år.

Cakes elcykler til børn – bagerst – kan sagtens matche dem til voksne. . (Foto: Cake)

Den mindste Cake cykel er typisk til dem, der først skal lære at cykle. Cake Ready kommer derfor uden elmotor, men fokuserer mere på at holde balancen på to hjul, koordinere bevægelserne osv.

Cake Ready ser dog ret cool ud med sit aluminium stel, 12 tommers hjul og 2,25 tommer tykke Innova dæk. Cyklen er uden bremser og pedaler. Den koster fra 225 dollars eller godt 1.500   kroner.

Pedaler kommer til gengæld med næste trin Cake cykel. Det er Steady modellen med 16 tommers stel i mountain bike design. Her er der heller ingen elmotor, men et enkelt gear, to V-bremser og 16 tommers hjul med 2,5 tommer tykke dæk.

Man kan da godt lære at cykle på en mountain bike. . (Foto: Cake)

Cake Steady henvender sig til børn i alderen fra 3,5 år og opefter. Prisen begynder ved 400 dollars eller knap 2.800 kroner.

Når børnene har lært at magte Ready og Steady cyklerne, er det på tiden at bevæge sig et par trin op til Cakes Go elcykel. Det er en offroader, som kan tumes af ryttere fra seks år.

Go ligner en mini-udgave af Cakes elektriske motorcykler, hvilket uden tvivl også er meningen. Bør vil jo gerne kopiere deres forældre.

Forældrene kan indstille individuelt, hvor mange kræfter Cake Go’s elmotor skal stille til rådighed for barnet: Fra 600 watt til 1,5 kilowatt, der kan sikre en tophastighed på 40 kilometer i timen.

Her er Steady cyklejn. (Foto: Cake)

Cake Go er udstyret med et 48 volt LiNiCpMn batteri, der har en kapacitet på 8,8 Ah. Det sikrer en beskeden en-times kørsel med motoren på fuld udblæsning. Derefter skal batteriet lades op igen i fire timer via en almindelig stikkontakt.

Stellet på Cake Go er professionelt fremstillet af krom-molybdæn stål, der er forstærket med plastik. Sædet har en højde på 640 mm, og der er fuld affjedning med to hydrauliske fjedre for og en gas-støddæmper til baghjulet.

Forhjulet på Cake Go er på 14 gange 1,6 tommer, mens baghjulet måle 12 x 1,85 tommer. Begge er udstyret med Michelin Starcross MH3 dæk. Desuden er der hydrauliske skivebremser for og bag.

Med alle disse features nærmer Go sig også, hvad en god elcykel til offroad formål koster til voksne – nemlig 3.500 dollars eller ca. 24.500 kroner….

Her er Cakes Go offroad elcykel til børn, der også ses i aktion på et billede længere oppe i artiklen. (Foto: Cake)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 runder 1,5 mio. kunder