Det bedste, hvis du rejser

B&O a la AirPods

(Foto: Bang & Olufsen

Bang & Olufsen har længe fremstillet trådløse øretelefoner, der alle havde til fælles, at de sad helt inde i øret og var gjort så små som mulige.

Med sine nye Beoplay EX øretelefoner bryder B&O denne tradition. De nye lægger sig tæt op ad designet, som vi først og fremmest kender fra Apples AirPods. Med en ”dråbe” hængende ud ad øret.

Man kan altid diskutere, om dét gør øretelefonerne mere elegante at se på. I hvert fald kan man se, at man har sine ”buds” i hovedet.

På den anden side er der en god chance for, at de nye Beoplay EX er mere behagelige at have på i længere tid end de øvrige øretelefoner fra Struer. Mængden af øretelefon, man har i øret, er nemlig mindre.

Lydkvaliteten i Beoplay EX kan jeg ikke sige noget om endnu, men B&O fortæller, at øretelefonerne rummer firmaets hidtil største drivere – højttaler-enheder.

Beoplay EX har seks indbyggede mikrofoner, der bruges til den aktive støjreduktion og en forbedret lydkvalitet ved telefon-opkald og videomøder. (Foto: Bang & Olufsen)

De måler 9,2 mm i diameter og burde i hvert fald give mulighed for bedre bas, større dynamik og højere lydtryk. Desuden hævder B&O, at talekvaliteten ved telefon-opkald er forbedret.

Naturligvis kommer Beoplay EX med aktiv støjreduktion (ANC). Andet kan man ikke forvente i denne prisklasse. Øretelefonerne er vandtætte efter IP57 standarden. De bruger den seneste nye Bluetooth 5.2 teknologi og kan kobles trådløst til to signalkilder på samme tid.

Batteri-levetiden er otte timer, og husker man at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, kan spilletiden øges til 28 timer. Det er flot.

Ulempen ved de nye Beoplay EX er desværre den velkendte fra B&O produkter. Det er prisen, som ligger på 3.000 minus én krone. Det er faktisk langt over Apples AirPods Pro, der må betragtes som en direkte konkurrent. Og Apple er bestemt ikke billig.

Til gengæld kan man få BeoPlay EX i sort, gylden eller sort/turkis kulører. Det er meget mere farverigt end AirPods Pro, der kun kan købes i hvidt…

Den nye dråbe a la Apple AirPods har B&O bl.a. udnyttet til et større batteri og længere spilletid. (Foto: Bang & Olufsen)

.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bedste, hvis du rejser