Galaxy til lavpris

Jobs er penge værd

Steve Jobs ved præsentationen af iPhone 4 i 2010. (Foto: Matthew Yohe / Wikimedia)

Hvis du har været Apple-fan i mere end ti år, vil du nok have svært ved at glemme Steve Jobs.

Apples grundlægger er ikke længere iblandt os, men han har efterladt en arv, der er svær ikke at følge med i. Mac, iPhone, iPad, Apple Music, iPod, MacBook, den grafiske brugerflade, computer-musen…

Mange vil også gerne have noget, der har været meget tættere på Steve Job. Måske ejet af ham, skrevet af eller personlige fotos af ham.

Den berømte check, hvor Steve Jobs og hans makker Steve Wozniak betaler for komponenter til Apple I computere i 1976. Buddene ligger i øjeblikket på over 67.000 dollars. (Foto: RR Auction)

Det har man kunnet se ved flere auktioner gennem årene, hvor Jobs ting er blevet solgt til vilde priser: Hans BMW cabriolet, computer-manualer med hans autograf, et par Nike sneakers eller endnu bedre – flere eksemplarer af hans mode-mæssige varemærker: De sorte turtle-neck trøjer.

På torsdag den 17. marts afsluttes den næste online auktion med gamle Steve Jobs memorabilia:

Her kan man bl.a. finde gamle high school fotos, Jobs’ ansøgning om at blive ansat hos Atari – det blev han ikke – og en prototype på verdens første spillekonsol, som Jobs har ejet i sine uge – Atari Pong.

Apple II var den første komplette computer fra Apples hånd. Dette eksemplar skal Job selv have ejet, før han forærede den væk. Højeste online-bud indtil videre 13.626 dollars. (Foto: RR Auction)

Det mest værdifulde auktions-emne ventes dog at blive en check på 3.430 dollars fra juli 1976, som Steve Jobs har underskrevet sammen med sin Apple-medstifter Steve Wozniak til indkøb af reservedele til bygning af Apple 1 computerte.

Ifølge auktionshuset RR Auction er denne check fra, før Apple havde fundet investorer. Hvorfor begge grundlæggere har underskrevet, kan man finde i Apples første nedskrevne virksomheds-papirer.

Det er, at alle udgifter over 1.000 dollars skal være godkendt af de to ejere og underskrevet af begge ejere. Dengang i midten af 1970’erne var pengene små i sammenligning med det Apple, vi kender i dag, der omsætter for over en billion kroner om året.

Apple solgte såmænd også ”Star Trek” spil på kassette i 1978. Hvis man er interesseret, skal buddet være på mindst 393 dollars lige nu. (Foto: RR Auction)

 

Senior-redaktøren for det amerikanske medie ”Wired” – Steven Levy – fortæller:

”Steve ikke underskrev mange ting. Han kunne ikke lide at sætte sit navn på papirer. Derfor er hans autograf meget sjælden. Faktisk en af de sværeste, som samlere kan få fat på. Hver gang, noget med Steves underskrift kommer under hammeren, koster det en masse penge.”

Objekterne på RR Auction’s ”The Steve Jobs Revolution: Engelbart, Atari and Apple” event er genfundet på lofter og i garager hos folk, der boede og arbejdede i Silicon Valley, dengang hele computer-revolutionen startede. Til erindring kom den første IBM PC først i 1981….

Et Steve Jobs visitkort fra 1978 – før Apple fik sit berømte æble-logo. Foreløbig budpris 4.958 dollars. (Foto: RR Auction)

Steve Jobs’ medstifter af Apple – Steve Wozniak – har sat sin autograf på dette foto af Apple I i 1976. Buddene ligger i øjeblikket ved 200 dollars. (Foto: RR Auction)

Man kan også byde på et eksemplar af første generation Apple iPod Classic Bob Marley Edition i original emballage. Foreløbigt højeste bud ligger på knap 14.000 dollars. (Foto: RR Auction)

Steve Jobs i januar 1984, hvor han præsenterede den dengang revolutionerende Apple Macintosh. (Foto: Bernard Gotfryd / Wikipedia)

Original Apple I manual fra 1976. Budpris indtil videre kan 15.000 dollars. (Foto: RR Auction)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy til lavpris