Android 12L er til tablets

LG spiller grøn tv-lyd

(Foto: LG)

Klima-rigtige produkter er ikke noget nyt for LG, som de fleste danskere primært kender som fabrikant af fremragende tv-apparater.

Det bæredygtige aspekt har LG dog markedsført stærkere i forbindelse med sine hårde hvidevarer som vaskemaskiner og køleskabe, der holder madvarer sunde og friske i længere tid.

Nu mener LG, at man også vil slå den grønne tone an. Firmaets nye soundbars er bygget af lutter genbrugs-materialer og skal hele tiden nynne med på LG’s slogan om, at ”Life’s Good when it¨s green.”

(Foto: LG)

TV-højttalere og tv-skærme er ikke ligefrem dér, de fleste mennesker tænker på bæredygtighed. Det skulle da lige være indpakningen, som apparaterne kommer i. Den er efterhånden fremstillet af genbrugs-pap hos de fleste store mærker.

LG går flere skridt videre ved at overføre det øko-venlige koncept til selve højttaleren. Det gælder ikke kun materialerne, de er bygget i – som er genbrugelige. Apparaternes strømforbrug er også minimeret, så de belaster natur og pengepung så lidt som muligt.

Kabinetterne til de nye LG soundbars er fremstillet af gamle plastik-flasker. Alene sidste år gik 1,5 millioner halvliters vandflasker til formålet.

(Foto: LG)

De blev under en kompliceret proces forvandlet til et nyt materiale, som LG kalder ”polyester jersey.” Faktisk det samme, som anvendes til mange sportsting, sneakers osv.

Sidste år fik LG overrakt en Product Champion Award fra USA’s  Environmental Protection Agency (EPA), der svarer til det danske miljøministerium.

Den pris uddeles kun til fabrikanter, der viser en særlig hensyntagen til og betydning i sociale, økonomisk og miljø-relaterede sammenhænge.

De nye 2022-modeller af LG’s soundbars skal være endnu mere grønne. Gad vide, om man kan hre forskel på, om en højttaler er lyse- eller mørkegrøn….

At indpakningen kommer i genbrugspap er efterhånden helt almindelig hos tv- og elektronik-fabrikanter. (Foto: LG)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Android 12L er til tablets