Amazon satser på online spil

Så mange har 5G mobil i dag

(Foto: Pixundfertig / Pixabay)

Der er blevet langt imellem de store og banebrydende nyheder i smartphones. Mobilerne ligner hinanden mere og mere, så forskellene finder man tydeligst i priser og finesser som hurtige skærme og kunstigt intelligente kameraer.

Da næsten alle danskere i dag har en smartphone, og markedet derfor er ved at være mættet, håber telebranchen på, at 5G bliver den helt store vækst-motor i de kommende år.

Teleselskaberne har da også voldsomt travlt med at rulle 5G netværk ud, og i danske butikker kan man næsten ikke sælge en ny mobil, hvis den ikke har 5G.

Den internationale teleorganisation GSMA regner med, at den verdens 5G telefon nummer én milliard vil blive solgt i år. Med størst sandsynlighed i Kina, hvor 5G allerede nu er mest udbredt af alle steder – 29 procent.’´

I Europa inkluderet Danmark kan fire procent af mobiltelefonerne i dag køre med 5G. Om tre år vil dette antal være 11-doblet og nærme sig halvdelen af alle.

Globalt set stod 5G for otte procent af mobil-forbindelserne i 2021. I 2025 vil hver fjerde nye telefon og tingenes internet forbindelse være 5G.

Derfor vil der nok gå adskillige år, inden de nuværende 4G smartphones bliver helt afløst af 5G. Eksperterne fra GSMA regner, at 4G fortsat vil sidde på 55 procent af markedet om tre år….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amazon satser på online spil