Kender du din lokale batteri-ordning?

OnePlus på vej med en Ultra

(Foto: GizChina / Weobp)

(Opdateret) De fleste nye smartphones har fået ekstra efternavne i de seneste par år. Betegnelser som Pro, Plus, Note eller Ultra er hægtet på for at få modellerne til at lyde dyrere og bedre.

Pro-navnet har OnePlus benyttet gennem flere år til sine mest avancerede telefoner. Meget tyder på, at Pro nu bliver overhalet af en Ultra model, der skal være det populære mobilmærkes nye flagskib.

OnePlus 10 Ultra kommer nok først til efteråret, hvor vi normalt ville se T-varianter af forårets model-nyheder. Inden da skal OnePlus lige have afleveret en hel stribe andre smartphone nyheder i forskellige priser.

I Danmark og Europa mangler vi at se OnePlus 10 Pro topmodellen, som kineserne har kunnet købe i nogle uger. Den dukker formentlig op til marts sammen med to søskende – OnePlus 10 og OnePlus 10R.

Dertil kommer også nyheder i mellem-prisklassen, hvor OnePlus i øjeblikket er repræsenteret med Nord telefonerne. Her til februar skal en ny OnePlus Nord CE 2 blive præsenteret.

For et par uger siden lancerede OnePlus sin nye 10 Pro topmodel på det kinesiske marked. Danskerne får den i marts. (Foto: OnePlus)

Både OnePlus 10 og 10 Pro har Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Gen 1 chip som motor, mens 10R udstyres med MediaTeks knap så dyre Dimensity 9000 processor.

Den vil gøre det muligt at bygge OnePlus 10R billigere end sine søskende. R-modellen skal derfor udføre samme opgave som Galaxy S20 FE telefonen hos Samsung.

Den er Samsungs bestsellere i Danmark i øjeblikket, fordi den har sidste års top-processor i en smartphone til lavere pris end de ”almindelige” Galaxy S-varianter.

Ultra-navnet var Sony først på markedet til at benytte. Det var til en Xperia udgave, som bl.a. havde en større skærm end Sonys andre telefoner. Siden har også Xiaomi benyttet Ultra som betegnelse til sine dyreste mobiler.

Hvad OnePlus vil diske op med i sin 10 Ultra, kan vi kun gætte på – og det bliver der allerede gjort flittigt i de sociale medier i OnePlus’ kinesiske hjemland – ikke mindst på Weibo og WeChat.

Hvis dette spionfoto holder, vil kameraerne på den nye OnePlus 19 Ultra nærmest blive foldet på- (Foto: Lets Go Digital)

Sandsynligvis bliver OnePlus 10 Ultra den første mobil på markedet med en kommende Snapdragon 8 Gen 1 Plus processor.

Qualcomm plejer at lancere sine Plus varianter I efteråret. De indeholder typisk forbedringer i ydelse i forhold til den nye processor-generation, der blev præsenteret i begyndelsen af året. 15-20 procent i grafik og 20 procent i kunstig intelligens.

Endnu mere spændende er et kinesisk rygte om, at OnePlus vil indbygge OPPO’s MariSilicon X NPU i en eventuel ny Ultra model.

OnePlus er i dag en del af OPPO, der er verdens femte-største smartphone fabrikant, men ikke særlig kendt i Danmark og Skandinavien.

Nu, hvor OnePlus og OPPO deles om en række udviklings-laboratorier, er det nærliggende, at OnePlus kan ”låne” fra sin nye ejers hylder med den mest avancerede teknologi.

En OnePlus 10 Ultra ventes at dele meget af elektronikken med OPPO¨s nye Find X5 topmodel på billedet. Den kommer på markedet til marts. (Foto: OPP

NPU står for Neural Processing Unit og er en chip, der håndterer kunstig intelligens  (AI) i en smartphone. Mest kendt er AI til automatisering af foto og video, men man kunne sagtens forestille sig flere formål – f.eks adgangs-kontrol.

OPPO vil benytte MariSilicon X NPU’en i sine nye topmodeller Find X5 og X5 Pro, der begge ventes lanceret på det kinesiske marked til marts.

Et andet punkt, hvor Ultra kan markere sig i forhold til de billigere OnePlus 10 modeller, er lade-hastigheden til batteriet. Den ventes at blive på suveræne 80 watt.

At det er oplagt, kan man se op, at både OnePlus’, OPPO’s og Realmes dyreste modeller har 65 watt opladning lige nu. Realme er et dattermærke under OPPO….

I hvert fald ser det ud til, at OnePlus har mange nyheder på vej i 2022. Både til foråret og til efter sommeren.

Gad vide, om OnePlus’ smart-tv også dukker op. De sælges efter sigende som varmt brød i Kina og Indien….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kender du din lokale batteri-ordning?