Med Porsche i øret

LEGO til game-nostalgikere

(Foto: LEGO)

LEGO har gjort mange geniale ting gennem tiden. En af dem har været at indgå samarbejde med Hollywoods filmmagere og at kombinere plastik-klodserne med kendte computerspil.

Det nyeste eksempel sender os en tur ned ad nostalgiens vej. Nytårsdag den 1. januar 2022 lancerer LEGO nemlig byggesættet “Sonic the Hedgehog Green Hill Zone”, der bygger på Segas berømte spil fra 1990’erne.

Byggesættet indeholder mini-figurer af Sonic, Dr. Eggman alias Dr. Robotnik), Phantom Ruby og diverse kreaturer.

Det nye kit bygger på en idé, som den 24-årige LEGO entusiast Viv Grannell fra England sendte ind som forslag til LEGO Ideas portalen. Her fik ideen over 10.000 stemmer, som er nødvendige for, at LEGO forvandler det til et byggesæt, alle kan købe.

(Foto: LEGO)

”Sonic the Hedgehog” debutterede i 1991 på Sega spillemaskiner, hvor figuren skulle indsamle guldringe, mens den bevægede sig igennem den nu ikoniske grønne zone.

Sonic har siden gået sin sejrsgang i 30 år, og spillet fås på mange forskellige platforme fra Sega og Nintendo til Sony Playstation, Microsoft Xbox, pc og mobil.

Det nye LEGO byggesæt omfatter 1.125 dele og indeholder 10 æsker med bl.a. guldfarvede ringe. Figurerne kan springe og bevæge sig.

”Sonic the Hedgehog” skal koste 70 euro eller 600 kroner fra nytår….

 

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Porsche i øret