OPPO vil klappe med

Nye batterier tåler vask

(Foto: Kai Jacobson / University of British Columbia)

Sart elektronik har det normalt ikke godt med at blive vasket op eller ryge med tøj i vaskemaskinen. Det gælder bestemt også batterier, der bliver en vigtigere og vigtigere del af vores bærbare gadges.

Samtidig giver vaske-problemet også udfordringer for dem, der udvikler og fremstiller smart beklædning. Det kan f.eks. være trøjer med indbygget varme eller sportstøj med køle-elementer i.

Alle bruger de batterier, som man skal huske at tage ud, inden tøjet går i vask. Regnvejr eller en svømmetur overlever elektronikken, men ikke en roterende omgang i vaskemaskine og tumbler.

Løsningen kommer måske fra forskere på University of Columbia i Canada. De har udviklet en ny type batteri, der både er fleksibel og bøjelig – og som kan tåle at blive vasket.

”Bærbar elektronik er vokset til at være et stort marked. Især satser mange på fleksible batterier, der f.eks. kan strækkes. Indtil nu har disse batterier dog ikke kunne tåle vand eller vask,” fortælller Dr. Ngoe Tan Nguyen, der står i spidsen for et canadiske forskerhold.

For at komme så langt måtte Nguyen og co. genopfinde den måde, som batterier normalt er bygget op på.

Levi’s og Google har vist ”smart” tøj som denne cowboy-jakke, der indeholder både elektroniske sensorer og LED-lamper i ærmerne, der tænder, når man løfter armen for at signalere retnings-ændring. (Foto: Levi’s)

I stedet for at bruge de populære li-ion batterier, hvor den aktive kerne ligger beskyttet i et hårdt hylster, benytter de canadiske forskere en legering af zink og mangan dioxid til deres batterier.

Dette materiale er både billigt og sikkert. Samtidig kan det opdeles i bittesmå stykker, der er støbt ind i polymer, som kan udformes som tynde og elastiske striber.

Valget af zink og mangan blev også valgt, fordi de er en mere sikker kemi, når de bæres tæt på den menneskelige hud. Li-ion batterier kan være giftige, når de går i stykker.

Den første prototype fra de canadiske forskere kan strækkes til dobbelt længde. Det har en kapacitet på 160 mAh og holder 75 procent af sin styrke selv efter 500 gange opladning. Desuden er batteriet ikke påvirket af 40 gange vask.

Forskerne fortæller, at flere store batteri-fabrikanter har banket på for at købe sig adgang til patenter og udvikling. Nyheden vil kunne produceres til samme pris som Li-ion batterier og f.eks. bruges i smartwstches og sensorer, der sidder i tøjet.

Canadierne tør ikke sige noget om, hvornår vi vil se de første praktiske eksempler på deres nye batterier.

Ifølge den rapport, som de har offentliggjort i fagmediet “Advanced Energy Materials” behøver det dog ikke vare mange år….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPPO vil klappe med