Er smarte urinaler et fremskridt?

Nyt kabel forhindrer over-opladning af mobilens batteri

Oplade-kabler er normalt ikke noget, man skænker sin store opmærksomhed. De følger jo med en smartphone, når man køber dem. Ellers kan man købe et nyt i både kiosker, supermarkeder eller telebutikker.

Nogle enkelte mennesker ser mere modebevidst på det. De køber kabler, der passer i farve og mønste, som matcher til telefon og den taske, de gemmes i – eller til skrivebordet, de lægges på.

Meget få tænker dog på, at mobiltelefonernes batteri kan tage skade af at blive over-opladet gang på gang. De mister kapacitet og holder i værste fald op med at virke – hævder pessimisterne.

Faktum er imidlertid, at de fleste af os ikke holder øje med, når vi har mobilen til opladning. Den sidder jo i stikkontakten det meste af tiden, når vi er hjemme eller sidder på kontoret. Hvor mange ved, hvornår telefonen har nået 100 pct. niveauet for opladning?

Over-opladning er helt umulig med det nye Charby Sense kabel. Det indeholder nemlig elektronik, der automatisk kobler forbindelsen til strømmen fra, når den mærker, at batteriet er fyldt op.

Tilmed har Charby Sense to ”gear”. På en knap på stikket vælger man, om kablet skal lade op hurtigt – eller det skal ske meget hurtigt. Med dobbelt hastighed.

En flerfarvet LED på kabelstikket sladrer om, hvorvidt opladningen pågår – eller om batteriet er fuldt og ladningen stoppet. Så kan ingen være i tvivl om, hvad Charby Sense foretager sig.

Charby kablet er 1,2 meter langt og indeholder en kerne af højkvalitets kobber til at transportere strømmen. Kablet er fremstillet i Kevlar-forstærket nylon, der er tre gange så holdbart som på almindelige ledninger. Charby garanterer således, at Sense kablet klarer over 15.000 bøjninger på 180 grader uden at tage skade.

Man kan i øjeblikket forudbestille det smarte, auto-sluk ladekabel via iværksætter portalen Indiegogo til en favørpris af 19 USD – det svarer til ca. 120 kroner. Man kan vælge vælge mellem stik til MicroUSB, USB-C eller Apple Lightning. Levering vil ske til februar….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er smarte urinaler et fremskridt?