Snak dig til din kaffe

Malware jager gamere

(Foto: Alex Haney / Unsplash)

Det internationale sikkerheds-firma Kaspersky har opdaget en ny ondsindet og avanceret malware, der går specielt efter det hurtigt voksende antal af gamere, e-sportsfolk og computerspil dyrkere-

Malwaren, der er døbt BloodyStealer, bruges til at stjæle gameres brugerkonto oplysninger på populære platforme som Steam, Epic Games Store, Origin og EA Origin. De indsamlede informationer sælges via Telegram app’en og på den mørke del af internet – Dark Web.

BloodyStealer er en trojansk hest, der forklædt som lovlig software går ind og stjæler bl.a. brugernavne og adgangskoder fra online-spillere.

Kaspersky har opdaget BloodyStealer angreb i Europa, Latinamerika, Asien og Stillehavs-området – og antallet af angreb øges.

Rent teknologisk skal BloodyStealer være ganske avanceret med sine mange “anti-analyse-værn”, der gør det svært at bruge teknikker som reverse engineering og analyse, packers og anti-debugging.

Her er et eksempel på en annonce fra Dark Web, hvor man kan købe personlige informationer om tusinder af computer-spillere. (Illustration: Kaspersky)

BloodyStealer kan indsamle og udtrække forskellige typer data som f.eks. cookies, adgangskoder, formularer, kreditkort-oplysninger fra browsere, skærmbilleder, log-in-koder og sessioner fra forskellige programmer.

Trojaneren bliver solgt i undergrundsfora på det mørke internet til mindre end 70 kroner for en måneds abonnement eller 254 kroner for et livslangt abonnement.

Den er et godt eksempel på den nye type trussel, som onlinespillere står over for. De er del af en hastigt voksende skare af it-brugere, som folkene bag malware gerne vil have fat i. Der er nemlig penge i gamernes logs, konti, in-game indkøb osv,

Kaspersky har nogle gode råd til computer-spillere, der gerne vil beskytte deres online aktiviteter bedre:

  • Beskyt konti med to-faktor-godkendelse, hvor det er muligt.
  • Undlad at klikke på links til eksterne websteder i spil-chatten. Tjek omhyggeligt adressen på enhver ressource, der beder om at indtaste brugernavn og adgangskode. Siden kan sagtens være falsk
  • Undgå at downloade piratkopieret software og andet ulovligt indhold. Heller ikke, hvis du bliver omdirigeret til websiden fra et legitimt websted.
  • Brug en stærk og pålidelig it-sikkerhedsløsning, der ikke gør din computer langsommere, mens du spiller.
  • Brug en robust it-sikkerhedsløsning til at beskytte dig mod skadelig software mm. på mobile enheder.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snak dig til din kaffe