Dette ur er et termometer

Hackere går efter skolerne

(Foto: Nahel Abdul Hadi / Unsplash)

Det er langt fra kun virksomheder, som i stigende grad bliver angrebet af kriminelle på internet. I nogle tilfælde med krav om løsepenge for at åbne for de låste data igen. Det fænomen, der kaldes for ”ransonware”.

I stigende grad har hackere og andre cyber-kriminelle udset sig skoler, universiteter og andre uddannelses-institutioner som deres mål.

Sikkerheds-specialisterne fra Check Point Research har således beregnet, at den danske undervisnings-sektor har registreret ni procent flere cyber-angreb i årets første seks måneder end i samme periode sidste år..

Det er langt under, hvad andre lande oplever. Globalt set er antallet af internet-angreb på skoler og lignende steget med hele 29 procent. Det er seks procent højere end gennemsnittet for alle brancher og industrier.

Med ni procent stigning er danske skoler ikke så hårdt ramt af cyberanbgreb som deres kolleger i mange andre lande. (Infografik: Check Point Reseach)

”Cyber-kriminelle forsøger at udnytte, at lærere og elever vender tilbage til skolerne efter sommerferie og Corona fravær. Uddannelses-institutioner er attraktive mål for hackere, fordi de ofte er underbemandede i forhold til it-sikkerhed,” forklarer Niels Zimmer Poulsen Han er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.’

”Skiftet til og fra fjern-undervisning har givet en række nye sikkerheds-trusler, som både elever og skoler skal være opmærksomme på. Skoler og universiteter skal købe teknologi, der kan afværge f.eks. ransomware angreb. Desuden skal både ansatte og elever vænne sig til at bruge stærkere adgangskoder og skifte dem hyppigt,” fortsætter han.

Hårdest ramt af cyber-angreb i uddannelses-sektoren er Indien med over 5.196 kendte episoder om ugen pr. it-system. Det er 22 procent flere end i første halvår af 2020.

Lige efter følger Italien med 4.011 ugentlige angreb i gennemsnit – det er en fremgang på hele 70 procent. Israel havde 4.011 angreb i snit – plus 51 procent – mens Australien havde 3.934 angreb – plus 17 procent….

Her ses, at stigningen i cyber-angrreb er langt højere i uddannelses-sektoren end i markedet generelt. (Infografik: Check Point Reseach)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette ur er et termometer